Vi tester apps: Oscar og Olivia og sørøverskatten


Titel: Oscar og Olivia og sørøverskatten 
Enheder: Kræver iOS 5.0 eller en nyere version. Kompatibel med iPhone, iPad og iPod touch. Denne 
app er optimeret til iPhone 5.
Pris: 19 kr.
Bedømmelse: Fem ud af fem stjerner: *****

 

Thomas Mygind Christensen har gjort det igen! I denne tredje fortælling om de to søskende Oscar og Olivia, tager vi med på eventyr under havets overflade. Som hos de fleste andre børn rækker fantasien langt, når Oscar og Oliva leger sammen. Deres badebassin i haven bliver derfor hurtigt forvandlet til et paradis under havet. På rejse i deres ubåd møder de en masse spændende væsener, bl.a. en meget pyntesyg blæksprutte. De to børn kommer for alvor på prøve, da de bliver ædt af en kæmpehval, for hvordan slipper man egentlig ud af maven på sådan én?

App’en er som de to forgående fortællinger bygget op med farverige og eventyrlige illustrationer. Både billedsiden, lydsiden og animationsdelen er forbedret betydeligt i denne app, og fortællingen er derfor mere levende end de tidligere apps. Oscar og Olivia er helt klart en favorit app herhjemme, og jeg kan kun give de tre historier mine varmeste anbefalinger.

Bonus info: Du bestemmer selv, om historien skal læses højt på dansk eller engelsk, eller om du selv vil læse højt .