Skovene dækker det meste af de svenske land. Kilometer efter kilometer sidder børnene på bagsædet og gentager spørgsmålet: ”Hvornår er vi der?”, mens træerne i en stadig strøm suser forbi bilruden. Der er vanvittig mange træer. Lad børnene sidde og forundres og kør nogle timers vej ind i det svenske landskab.

For træerne har præget svenskernes historie på godt og ondt. I korte træk har de enorme mængder af træ kunnet fyre op i de store ovne på glasværker, leveret råstof til papirværker og industri. I Småland var skoven grundlaget for glasindustrien tilbage i 1800-tallet. Til gengæld er skove svære at omdanne til landbrugsland, derfor har det været ekstremt hårdt at skulle dyrke afgrøder og mætte en familie. Når I ser de store områder med stenet jordoverflade, så stands bilen og lad tankerne flyve sammen med børnene – hvordan var det at bo her for 200 år siden? Om vinteren?
 Det var hårdt. Mange døde af sult, og derfor begyndte man at overveje at flytte et andet sted hen. Her startede drømmen om Amerika.

Udvandringen fra Sverige til Amerika skete fra 1846 -1939. I alt 1,3 millioner svenskere udvandrede og store dele af dem kom fra Småland.  Der blev født flere og flere børn, men de stenede jorde i området kunne ikke mætte de mange munde.  Da der også havde været dårlige år i landbruget, som betød hungersnød, lå det ikke fjernt at drømme sig til Amerika. Det store land fuld af muligheder. I begyndelsen af immigrationen til Amerika havde indvandrerne ret til 65 gratis hektar jord til opdyrkning. I mange byer i Småland udvandrede halvdelen af befolkningen.

Krydset i Åkerby
Forsæt bilturen gennem den endeløse skove og stenede agre. Mærk hvorfor folk valgte at rejse herfra og snak med børnene om det. I den sidste del af 1800-tallet mødtes udvandrerne fra Ljuders sogn ved vejkrydset i Åkerby, når de begyndte deres rejse. De havde sagt farvel til deres jorde og skove, hvor de var født og opvokset. Nogle efterlod deres forældre og gamle bedsteforældre i Sverige. Mange rejsende var unge og ventede måske barn, som ville blive født under rejsen. Fra deres lille gård gik de med deres læssede vogn til Åkerby for derfra at følges med de andre til Karlshamn. Her lå skibene, der skulle sejle dem til Amerika og et forhåbentlig bedre liv. 
Ved vejkrydset i Åkerby står en mindesten over alle de mennesker, som forlod sognet gennem årene. Mærk melankolien  og den tunge stemning af afsked.

Udvandrernes hus i Växjö
Museets permanente udstilling ”Drømmen om Amerika”, er en social-realistisk beretning om udvandrerne fra Sverige. Der er masser fotos og velformidlede historier om de 1 million mennesker som rejste af sted fra 1800-1900. Nogle fortvivlede, andre drømmende. Fin udstilling af genstande, dagbøger og breve fra før, under og efter udrejsen og gennemgang af afrejse, turen i skib og modtagelse i det store nye land.
Mor og far husker måske tv-serien om udvandrerne, som er en beretning om netop denne periode. Forfatteren til romanen om udvandrerne, Vilhelm Moberg, har også sit skriveværksted udstillet på museet. 
Især de større børn kan få vækket noget eftertanke. Både om den fattigdom, som tvang folk ud af landet og om at slå sig ned i et helt nyt land, man aldrig havde set før.
Utvandrarnas Hus
Vilhelm Mobergs gata
4
352 34 Växjö www.utvandrarnashus.se

De fattiges boliger
Kør videre gennem de tætte skove og stenede agre. Forbyd for et øjeblik skærme og musik og tag en snak med ungerne om fattigdommen, som den var i 1800-tallet. De allerfattigste levede i en primitiv bakkehytte eller jordkule, som var en bolig, der var halvt nedgravet i en bakke, eller som et hul i jorden med tag på.
Ved vejen Magdegärde – Hästmahult ligger Bakke-Ante og hans kone Gertruds hus. Boligen er på 12 kvadratmeter og her boede familien med masser af børn i den dybeste fattigdom. 
Bakkehytten blev restaureret i 1972, men rundt omkring i området findes rester af mindst tolv lignende boliger fra den fattige tid. Det kunne blive ganske hårdt om vinteren, når sneen lå tungt over taget. Nogle kunne måske slet ikke komme ud.

Find vej: Kør fra Magdegärde mod Hästmahult. Hytten ligger nedgravet i marken til højre for vejen, ca. 1 km før Hästmahult. Fattigdommen i Sverige var langt voldsommere end i Danmark. Mange havde ikke råd til at bo i et rigtigt hus, men måtte nøjes med et hul i jorden med tag på. Besøg Bakke-Antes Stuga ved Gullaborås.

 

Glasværkerne i Glasriket
Ved siden af forarmelsen, blomstrede en industri inden for glas. Der lå engang masser af glasværker i skovene i Glasriket. Mange er lukkede nu og har kun en butik tilbage. Men der er omkring 13 levende glasværker tilbage. Tag ungerne med ind på et sted, som stadig har gang i ovnene. Nogle glasværker har workshops, så børnene selv kan få lov at puste i det flydende glas. 
At stå tæt på den hede ovn og se det orange og bløde glas forme sig foran glasblæserens pust i stangen. Det er magisk.
I Kosta ligger det ældste glasværk i Glasriget. Der er blevet produceret vinduesglas, drikkeglas til kongehuset, lysekroner til kirker og kunst. Her kan man komme på kursus i glaspusterens kunst.
I området ligger også glasværkerne Boda, Orrefors, Nybro og mange flere.
På linket finder du oversigt over alle glasværker, aktiviteter og åbningstider. 
http://www.glasriket.se/
Tjek også www.utvandrarleden.se

Medbring:
Fiskestang – der er jo ikke noget som at fange sin egen aftensmad.
Fisketegn, som hedder fiskekort på svensk, købes på tankstationer, kiosker og turistinformationen.

Overnatning:
Campingpladsen Kosta og Bad ligger i Kosta. Her kan man leje små campinghytter til familien. Der er legeplads og friluftsbad. 
Vandrerhjemmet ”Nattvilan” lidt udenfor Växjo www.nattvilan.se
Hotel & Spa – Kosta Boda Art hotel www.kostabodaarthotel.com

Kørsel: Fra København
 290 km til Växjo eller Kosta. Turen tager 3,5 – 4 timer i bil.

Tjek også følgende artikler:
Oplev Københavns vilde baghave

Efterårsferie på svensk

Glaspust i Småland