Vandet er så klart og funklende, at man kan se alting under vandet oppe fra molen. Børnene står iført snorkel og badetøj, klar til at opdage verden under vand lige uden for Dubrovnik i Kroatien. 

Solen får de blege klipper til at lyse alting op: havets turkise bassin, byen, som er opført i sandsten og vores egne ansigter. Sjældent har vil følt os bedre modtaget af naturen omkring en by.



Det er morgen og eventyret med snorkel og dykkerbriller begynder efter cornflakes og croissanter, hvor havet stadig sover på overfladen. Og vi træder ud på hotellets egen sandstensmole, hvor parasollerne venter på de liggende gæster.

Lyden af en speedbåd nærmer sig, båden sænker farten og lægger til kaj lige foran vores bare fødder, og vi springer forventningsfulde ombord.

 Det er ikke, fordi vi skal på langfart. Snart er vi alle iført våddragter og plumper i det friske vand fra agterenden af båden. Smil og glade øjne bag glasset i dykkerbrillerne. Børnenes første snorkeltur i Kroatien. Og man kan næppe forestille sig noget bedre vand. 
Vi vender os til elementet, lægger ansigterne mod bunden og ser det hele.

Små fisk i stimer suser forbi, mens lidt større og ensomme fisk søger gemmesteder i klipperne under os. Skygger og lys mødes i et lille enferno af mønstre, og rundt omkring sidder et sort og stikkende søpindsvin helt helt stille. Og med ét er vi også liggende gæster i på et turkist leje.

LÆS OGSÅ: Små tips til små rejsende

Børnene sprøjter vand ud af snorklen og stikker hovedet op med runde øjne. Kræver længere tid under vand. Speedbåden følger med os og foran ligger Dubrovnik med de røde tage og smiler i solskinnet. Underverdenen indtager vi, indtil vi har fået svømmehud, så klatrer vi op ad stigen til båden igen, sejler lige en runde og træder i land på molen.

Da dagen går på hæld sætter vi os på balkonen og lader blikket glide ud over Adriaterhavets ro. En lille flok delfiner svømmer forbi.

Børn i Byen fra inviteret til Dubrovnik af Det Kroatiske Turistråd www.altomkroatien.dk

Tjek følgende artikler:

Egypten gennem dykkerbriller

Dejlige Dubrovnik med børn

Dagstur til en ø

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.