Børn i byens anmelder har (gen)opdaget mulighederne med Playmobil.

 

Kært gensyn

Jeg betragter mine børn, da de pakker æskerne ud. Jeg må anstrenge mig for ikke at ile hen og hjælpe dem, for dette er så absolut et kært gensyn for mig. Jeg er vokset op med Playmobil og elskede som barn at lege med min Playmobil bondegård. Af en eller anden grund har mine børn ikke noget Playmobil. For nyligt faldt jeg så over Playmobilbutikken.dk og faldt nærmest bagover, da jeg så deres udvalg. Så selvom der hverken var jul eller fødselsdage i udsigt, købte jeg nogle æsker med det skønne legetøj og forærede til mine børn en lørdag morgen – bare fordi…

Uendelige muligheder

Som jeg husker det var Playmobil meget drenget, da jeg var barn. Heldigvis var jeg ligeglad, så længe der var heste involveret, og det var der både i bondegården og sammen med indianerne. I dag er Playmobil-universet vokset, så der nu både er lufthavne, hoteller, prinsesser, autocampere, feer og smarte Take-Along sæt, som kan tages med på farten. Jeg bestilte lidt blandet Playmobil til mine piger på playmobilbutikken.dk, både noget jeg selv kunne genkende fra min barndom og selvfølgelig også noget af det helt nye med feerne. Pigerne var ellevilde, da de pakkede æskerne op, og i løbet af ganske kort tid var der både heste, en  komplet autocamper og et mindre feunivers på stuegulvet, og hurtigt smeltede alle dele sammen til én leg, hvor feerne ordnede heste og kørte på ferie i deres autocamper. Pigerne åbnede et dyrehospital, hvor de tilskadekomne dyr kunne får hjælp af den cyklende dyrepatrulje, og vores badekar har siden hen haft besøg af både svaner og gæs. Forleden da vi skulle til svømning med storesøster, sad lillesøster på bænken i svømmehallen og legede med Take-Along hestestalden. Hun var helt opslugt og jeg hørte ikke et ord fra hende. Super praktisk stykke legetøj, der ikke fylder alverden, og som kan tages med alle vegne.

Legen er i gang med det samme

Om jeg begriber hvorfor det først er nu, vi har fået Playmobil ind på børneværelserne. Når jeg kigger på pigernes leg med Playmobil, er den så meget anderledes end deres leg med f.eks. Lego. Med Playmobil er legen i gang med det samme!

Playmobilbutikken.dk giver 10% på alle varer til medlemmer af Børn i byen klubben.