Få nogle fantastiske oplevelser sammen med dit barn med mor-barn-motion. Mens du får rørt dig, kan motion stimulere babys udvikling og motorik. Børn i byen har samlet nogle bud på god motion for mor og barn.

 

Babysvømning

Gør din baby fortrolig med vand og få nogle fantastiske oplevelser sammen, hvor du også får rørt dig. I mange svømmehaller er der fokus på, at moren får rørt sig, når baby har tumlet rundt i vandet, spist og efterfølgende tager sig en lille lur. Er et fast tidspunkt ugentligt for uoverskueligt for dig, kan du i for eksempel Frederiksberg svømmehal booke en tid i babybassinet den dag, det passer jer bedst, hvor der vil være en instruktør tilknyttet.

LÆS OGSÅ: Fire akvarier i verden

Barnevognsbyvandring

Barnevognsbyvandring er populært blandt barslende mødre, for her kan du både få motion, have baby med og få stimuleret dit kulturelle behov. Børn i byen arrangerer barnevognsbyvandring sammen med Københavns Museum hver måned. Det er gratis, og du skal ikke tilmelde dig for at være med. Tjek, hvornår næste barnevognsbyvandring er, på Børn i byens kalender

Puslestik 

AOF tilbyder puslestik, hvor det er baby, der er i fokus. Det er øvelser og leg med dit barn, som er med til at styrke dets kropsbevidsthed og motorik. Efter timen er der tid til en lang gåtur med barnevognen, for det er helt sikkert, at din lille purk tager sig en god, lang lur.

LÆS OGSÅ: Shop med Børn i byen klubben

Stimulastik 

Stimulastik består af stimulation og gymnastik for babyer, og du lærer en masse øvelser, som du efterfølgende kan lave med din baby derhjemme. Der er fokus på udvikling, motion og at barnet bliver stimuleret i undervisningen, og selv om det ikke er motion for mor, er det skønt at se, hvordan baby har glæde af det.

PushyMums

Få sat skub i konditionen efter fødslen med PushyMums, som er nogle gåture med barnevognen i et godt tempo. Du får 60 minutters motion, der både inkluderer powerwalk, konditionstræning og styrkeøvelser – og som medlem af Børn i byen klubben får du 10 % rabat

Yoga

Har du brug for at få styrket din krop ovenpå fødslen, så er yoga et godt bud på effektiv træning – også selvom du ikke har dyrket yoga før. Hos YOGAMUDRA kan du starte allerede seks uger efter din fødsel, og baby kan være med og få stimuleret motorik, udvikling og følelser.

Fotos: Deviantart.com og PushyMums.

LÆS OGSÅ: De 5 øko cafeer