Høj energi og sport er paradis for børn på sportsresortet Playitas på Fuerteventura. Især når de går helhjertet med på Kids Sports Academy. De elsker det.

”Gå væk, mor, du forstyrrer mit team”, siger den 7-årige bestemt, da jeg dukker op på minigolfbanen under solen for at tage et par billeder. For trods indledende generthed er hun pludselig på hjemmebane og fri af forældrenes nysgerrige blikke. Nu sender hun mig væk.

Påskeferien på Playitas har taget imod hele familien med en imødekommenhed, vi ikke havde forestillet os. 
Godt nok har vi forberedt ungerne på tennis, golf og bold på stranden, men det er vandrutchebanen, der gør deres øjne bliver våde af forventning. Rutchebanen er et hit, men intet kan måle sig med de selvtilfredse smil efter veludført idræt under solen iført solcreme og kasket. 

Hver aften ser vi på morgendagens program fra Kids Sports Academy og lægger en plan sammen med ungerne. Enkelte aktiviteter kræver tilmelding i sportsbookingen på Plaza Rambla, men alt er gratis for børn.

Den ene dag er det golf, næste dag er det tennis. Og de sveder. Kinderne er røde, de smiler af begejstring og deres kroppe sitrer. Især over de nye udfordringer. At ramme en golfbold, at lave et hovedspring på det dybe eller at spille tennis for allerførste gang. 

Børnenes sanser er skærpede og bagefter fortæller de højt og længe om deres oplevelser. Og deres nye venner.
Mens ungerne dyrker sport gør forældrene det selvfølgelig også – og uanset om man i forvejen er sportsmand eller almindelig motionist, så er Playitas så sprudlende af energi, at det er svært at lade være. Enten med at prøve en fitness-fun-class, løbe en tur i lavaørkenen eller slå golfbolde. Måske iført turkis træningstøj, måske ikke. En ting er sikkert. Familiens feriehumør er i top og energien er højspændt. Hos alle.

Børn i Byen var inviteret til Las Playitas på Fuerteventura af www.apollorejser.dk

LÆS OGSÅ: Rejsetips til store børn

Kids Sports Academy
I skolernes ferier tilbyder Playitas et flot og gratis sportsprogram til børn fra 5-15 år, inddelt i aldersgrupper. Der er tennis, boldspil, svømning, golf, minigolf og konkurrencer. Der er altid skandinaviske guider hos børnene.
I påsken 2013 var der 70 børn, som deltog i aktiviteterne. 
Næste Kids Sports Academy er i sommerferien.


Las Playitas, Fuerteventura

Sports- og familieresort som tilbyder 40 forskellige sportsgrene. Tennis, cykling, svømning, fitness etc.
Se www.apollorejser.dk

LÆS OGSÅ: Sådan overlever du vintermørket

Tjek også følgende artikler:

Børn på (golf)banen

Naturferier med børn

Korsika med bil og børn