Hvad sker der, når man bliver romer for nogle dage? Hvad siger ungerne til livet i Rom, når man ser bort fra seværdighederne? Campo dei Fiori er indtaget af familien.

Vi er taget til Rom. Flyttet ind på markedspladsen Campo dei Fiori og lever med den fra tidlig morgen til sen aften. Vi følger bevægelserne, strømmene og ordene alle steder fra på pladsen. Fra tagterrassen, fra vinduet, på caféen, i isbaren, ved fontænen. Børnene især følger livet på pladsen med stor forundring. De iagttager og spiller med i denne italienske manege.

Morgenstund
Frugtsælgere og grøntmænd har allerede været i gang i timevis, da ungerne vågner. Det er ikke larmen, som vækker dem, for man hører kun en sagte skramlen af jernstativer over brosten og en blød bumlen af fyldte trækvogne, som bliver trukket over torvet hen til rette stadeplads. Børnene springer hen til vinduet for at se, hvor i forandringen pladsen er. Den friske morgenluft blæser søvnen ud af deres øjne, som bliver helt runde, da de ser, at endnu engang er pladsen dækket af store hvide parasoller, som skærmer over varer og sælgere. 
Ungerne tager sig kort til hovedet, skifter pyjamas ud med sko og solbriller og begiver sig ned ad trappen og ud i pladsens liv.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste kakao i København


Indkøbet
Hvis man er tidligt på færde på Campo dei Fiori, møder man romerne selv. Den gamle dame med indkøbstaske på hjul, klar til at fylde op med artiskokker, store solrøde tomater, friske grønne salathoveder og brød fra bageren. Og de arbejdende romere på vej til kontoret med en pose æbler. Ungerne kan klare indkøb med en portemonnæ, inden vi  går ud og ser på byen. Så er køleskabet fyldt op, når vi trætte vender tilbage om eftermiddagen. Boderne bugner af friskhed og sprødhed, som man kan supplere med lækre oste og pølser, som fås lige i nærheden.

LÆS OGSÅ: De 5 ammevenlige caféer

Eftermiddag – is til trætte ben

Når vi kommer tilbage til pladsen fra de lange traveture til byens kirker og museer, er børnenes fødder så trætte, at en blød italiensk is kan tage den værste klagesang. 
Der findes guides til is-feinschmekere, men man går sjældent helt galt i byen, uanset hvor man køber is. Vi fylder vafler og bægre op med stracciatella, limone eller fragola, og de trætte små ben får lov at hvile sig på trappen til statuen, mens mor og far får en frisktappet Peroni og lidt oliven på en af den mange caféer på Campo dei Fiori.
Mens eftermiddagen vipper dagen på hæld, begynder stadeholderne at pakke ned. Smide tomme kasser i en bunke. Feje. Når klokken er 16 er de væk. På det tidspunkt er ungerne på sofa-siesta i lejligheden og iagttager fejebilen fra vinduet. Den cirkler rundt på pladsen,  mens en lille lastbil, som lige netop kan passere igennem smøgerne, indsamler skraldet fra dagens handel.
Ungerne ryster forundrede på hovedet og sætter sig på tagterrassen og læser bog.

Aften
Da mørket er faldet ned over Campo dei Fiori er den genfødt. Rømmet, bar. Nye lyde, nye dufte, andre skygger. Hvis ikke vi laver mad af de lækre råvarer, vi købte tidligere på dagen, begiver vi os nu ud på torvet igen. De bedste restauranter i området er fundet, så vi slipper for turistfælderne. Ungernes fødder er genopladede og hopper glade med. En af de gode restauranter ligger på pladsen. Alle sanser åbner sig. En frisk pasta, en smag af basilikum, en olivenolie så grøn, en kontrabas og en klarinet spiller op i måske ikke så overraskende rytmer. Men meget hyggeligt.
Musikken blander sig med en mumlen fra caféerne og natten pakker langsomt pladsen ind i et mørkt tæppe. Unge romere ankommer i grupper eller par og slår sig ned på trapperne til statuen af den fordum henrettede filosof.
Nye gadesælgere dukker frem fra de smalle gader, som støder op til Campo dei Fiori. De forsøger at få kontakt med familiens yngste. Lokker. Sælgerne sender små lysende propeller højt til vejrs og de daler langsomt ned i hænderne på dem igen. Ungerne er fascinerede og slår hurtigt over en plagesang, som resulterer i erhvervelsen af en pose små plastic-genstande, som vækker stor jubel.

De siger godnat ved at kaste en mønt i fontænen i den vestlige ende af pladsen og ønske noget godt for morgendagen. 
Det bliver godnat til den romerske nat på pladsen, hvor folk bevæger sig, drikker en øl, holder i hånd, ser på stjerner eller bare er. De ved, at når de vågner i morgen er Campo dei Fiori igen trukket i markedsklæder. Forunderligt. Italiensk. Levende og altid i forandring.


Om Campo dei Fiori
Pladsen har som mange steder i Rom levet en uomskiftelig tilværelse. Den var henrettelsesplads i middelalderen og her måtte blandt andet filosoffen Giordano Bruno lade livet på bålet. På pladsen finder I statuen af den hætteklædte filosof, som et dystert minde fra den tid.
Campo dei Fiori er nu markedsplads for både romerne, som henter frugt og grønt her og for turisterne, som falder over pasta i mange farver, fodboldtrøjer og dyre olivenolier.

Overnatning
Vi havde fundet en lejlighed gennem www.airbnb.com