En ramponeret trehjulet taxa, kaldet tuk-tuk rasler hen ad vejen. Og en til. Hver tuk-tuk er fyldt op af indere på vej til marked eller på vej til arbejde.
Vi drejer hovedet i retning af lyden, men bliver dog øjeblikkeligt overdøvet af en scooter sandsynligvis helt uden lyddæmpere. Børnene stiller sig lidt tættere på os, mens vi fra vejkanten iagttager den indiske morgen tage fart. Og lyd. Da vi med øjnene har fulgt lyden, lander fokus på en ko. Børnenes øjne bliver helt runde. Hvad laver den ko her? lyder det måbende fra dem.

Koen er tilsyneladende sulten, og det er ikke frodige grønne enge, der omgiver den. Den står alene i vejkanten, som består af hårdtrampet rødbrun jord. Jorden er mange steder dækket af skrammel, og med mulen skubber koen bunker af affald foran sig. Fladtrykte vandflasker, emballage, papir, plastic poser i alle størrelser og helt sammenkrøllede. Den søger næring, hvilket der tydeligvis ikke er meget af her.
Koen er hellig i Indien, og det tages helt alvorligt. Den får lov til at gå, hvor den har lyst. Og går den rundt i byen, skal den have lov til det. Koen er i sig selv et roligt gemyt og dens rolige gang kan få indflydelse på trafikken. Men den grundlæggende indstilling til koen er, at den giver så meget til mennesker, at den skal lades være i fred. Børnene er helt fængslede.

Vi er på vej til hovedstaden i Goa. Har netop forladt vores fredelige hotel, Chalston Beach Resort på kanten af det lune Indiske Ocean for at opdage Panaji eller Old Goa. Og nu opdager vi det hele gennem ungernes sanser. Skrald og fattigdom på den ene side. Rigdom og skønhed på anden.
Er det derfor vi er kommet til Indien med vores børn? På en måde ja. Sammenlignet med mange af denne verdens børn, lever vores børn det gode liv. Nu ser de lidt af dét, som er virkelighed for deres jævnaldrende ude i verden. For Indien er meget mere end en hvid sandstrand.

Vi ankommer til gaderne i centrum af Panaji. Boder, forretninger, frugtvogne, køer og tiggere. Børn der tigger. En lille gruppe på tre børn kommer os i møde og rækker hånden ud. De er omkring otte år gamle. Alvorlige blikke, kigger på os en smule lidende. Vores børn træder et skridt tilbage, også selvom vi har talt om det her på forhånd.

Vi giver ikke de unge tiggere noget. Det er især svært for vores børn at forstå. Det ser ud som om vi ikke vil hjælpe, men vi opfordrer dem til at gå i skole i stedet. De smiler til os og ser bare frække og sunde ud.
På markedet i byen bliver vores børn fristede til at købe små figurer af elefantguden Ganesha, små bøger i mange farver og perlekæder. Vi hjælper ungerne med at handle – og ved at vi bliver snydt. Det er på sin vis også mere ok at betale overpris for en vare, end at betale tiggere for ingenting. Det bliver vi enige om.

Vi slentrer i byen, indsnuser farver, dufte og smukke huse i portugisisk arkitektur. Hinduistiske templer og enorme katolske kirker. Vi indtager og mættes.
Efter en halv dag på udflugt vender vi tilbage til roen under palmebladene på kanten af oceanet. Chalston Beach Resort er et hyggeligt og børnevenligt hotel med have, pool og strandbar. Det er den trygge ramme, som hele familien bruger til at fordøje den virkelighed vi rejser i.

Børn i Byen var inviteret til Indien af Apollo Rejser www.apollorejser.dk

Er Indien for børn:

Hvor gamle er børnene og hvad kan de forstå, og hvor følsomme er de? En rejse med børn til et fattigt land er selvfølgelig et spørgsmål om temperament og mod. Strandområderne ved Goa er meget børnevenlige.

Hvordan kan vi hjælpe:

Det er godt at gøre sig bevidst, hvordan man hjælper, før man gør det. 
Skal man give tiggerne noget? Det er et komplekst spørgsmål. Man afhjælper ikke fattigdomsproblematikken ved at stikke et par kroner, som dog måske er nok til at mætte en familie for en dag. Børn, der tigger, kunne måske kæmpe sig vej ud ad fattigdommen ved at gå i skole i stedet.

Medbring sko og tøj
Gode sko er dyre i Indien, så tag børnenes aflagte sandaler med og forær dem til nogle mødre med børn. Børnetøj har også stor værdi, og en lille pose tøj kan gøre lykke hos nogle, der mangler.
Hvorfor er koen så hellig?
Koen er blevet et symbol på det gode, frugtbare og kvindelige, og den er fredet og hellig på grund at dens moderlige egenskaber. Koens styrke som trækdyr har haft stor værdi for bønderne, den giver mad til mange munde, og dens kokasser giver brændsel, gødning og byggematerialer. Koen er så hellig, at man ikke skal blive overrasket over at se indere skylle hænder i dens urinstråle.

Hvordan undgår vi mavepine?
Hvis man er virkelig restriktiv kan mavepine og diarré undgås - grundlæggende ved at have helt rene hænder, når man spiser og så spise ”ren” mad. Man skal vaske hænder ved enhver given lejlighed og spritte hænder og evt. bestik, før man spiser. Hvis maden er kogt og uberørt af menneskehånd er der gode chancer for at slippe for sygdom. Er man meget forsigtig, undgår man også frisk frugt og grønt. Isklumper og vand fra hanen er naturligvis bandlyst.

Tjek også følgende artikler:

Goa: Badeferie i Indien

Thailand med børn

Mageløse Mauritius