Børn i byen giver SHUFFLEbook fem ud af fem stjerner: *****

Alle forældre kender situationen: At stå på hovedet for at finde på sjove nye lege og aktiviteter med ungerne. Med SHUFFLEbook bliver det nu pludselig meget lettere. Træk et kort - og legen er i gang!

SHUFFLEbook er en samling af seks bokse, alle med sjove og lærerige aktiviteter i form af aktivitetskort. De seks varianter henvender sig til forskellige aldersgrupper:

”Kom og syng med os – Til de små” for de 0-3 årige
”Kom og syng med os – Til de store” for de 4-7 årige
”Kom og leg med os – Udendørsaktiviteter” for de 3-10 årige
”Tegn med tal - dyr eller ansigter” for de 5-12 årige
"Tegn med tal - ansigter" for de 5-12 årige
”Kom og syng med os – Jul” for hele familien

Hver boks indeholder 29 kort, der er fint og simpelt illustreret med en sang, leg eller aktivitet på den ene side, som er udførligt beskrevet på bagsiden, så vi voksne ved, hvordan vi kommer i gang.

Min første indskydelse var: Hurra, endelig et spil til hele familien, hvor vi alle kan lege med. - Og denne indskydelse viste sig at holde stik hele vejen igennem! Jeg var overrasket over, hvor længe mine piger kunne fastholde fokus og koncentrere sig om de enkelte kort. Indholdet på kortene er fint afstemt i forhold til alder og sværhedsgrad. SHUFFLEbook kan sagtens bruges af mindre børn, da kortene ikke kræver at børnene selv kan læse, fordi billederne nemt kan afkodes. Derudover er alle melodier tilgængelige på SHUFFLEbooks hjemmeside, hvis man er i tvivl.

Vi brugte en hel eftermiddag i haven med udendørsaktiviteterne på trods af regn og kulde. Det var simpelthen så hyggeligt at få genopfrisket mange af de glemte lege fra vores egen barndom, og vi kunne dermed linke vores barndom med vores børns.

Størrelsen på boksene er praktisk. SHUFFLEbook kan nemt trækkes frem i bilen som underholdning på lange kørerture, de kan pakkes i kufferten til sommerhuset eller charterferien, og gør sig godt i både sol og regn. Og det bedste er, at det er 100 % analog underholdning!

Med SHUFFLEbook har vi voksne fået genopfrisket sange og sanglege, vi troede vi havde glemt, og vi har grinet, når vi har sunget forkert og er blevet korrigeret af vores børn. Der er ingen tvivl om, at SHUFFLEbook fremover vil være en fast del af legen herhjemme.

SHUFFLEbooks koster 199,95 kr. pr. boks, kan købes i landets boghandlere og i SHUFFLEbooks egen webshop. Læs mere om SHUFFLEbook her.

KONKURRENCE: Børn i byen udlodder 3 x ”Kom og leg med os – Udendørsaktiviteter” bokse for de 3-10 årige. Du deltager i konkurrencen ved at lægge en kommentar herunder inden den 17. februar med svar på spørgsmålet:

Hvor mange SHUFFLEbook bokse findes der?

 

Fotos: Kenneth Drabæk