Eventyr, hippier, paradis i en skøn blanding. Vi har sejlet rundt mellem Seychellernes øer i nogle dage, sat fødderne ned i det fineste hvide sand, klappet skildpadder og spist kokosnødder. Tropeøerne er fantastiske. Vandet er varmt og klart og oplevelserne får det til at bruse i både små og store. Næste stop er øen La Digue.

Allerede mens vi nærmer os en lille havn, fornemmer vi varmen. Ikke fra solen og sandet, mere fra de mennesker, som tager imod os på bolværket. Unge fiskere i rastafari-tøj og draidlocks fortøjer vores lille fartøj og rækker armene ud for at få vores unger sikkert i land. Og vi når knap at trække vejret ind, før masser af gode tips peger os i retning af eventyrene på øen.

På cykel mod Grand Anse

I et virvar af oksekærrer, cykler, interimistiske kiosker med udsalg af batik og muslingeskaller, glade smil og bare tæer beslutter vi os til at leje cykler til hele familien. Den store pige på seks får sin egen lille jungle-cykel og den lille på fire kommer op i sædet bagpå mor. Rygsækken bliver fyldt op med vand og på kortet tjekkes ruten ud til paradis-stranden Grand Anse på den anden side af øen.

Vi indstiller sadlerne og sætter gang i vores cykler. Vejen er asfalteret, men der er næsten ingen biler. En scooter i ny og næ. Cykler og masser af gående under de store palmer. Heden dunker i vores pander og vi kører zig-zag gennem et par tropiske villakvarterer, og pludselig er vi alene. Den seks-årige ligger forrest. Træder hårdt i pedalerne og glæder sig til at denne 4 km tur er overstået, så hun kan komme ud og svømme i den turkise bølge ved Grand Anse. Under os er kun fugtig asfalt, over os en frodig skov fuld af fuglelyde. Triller og sang akkompagnerer os, mens vejen bliver til små bakker. Den ældste klager lidt over sliddet. Vi andre opmuntrer. Tre kilometer endnu. De små bakker bliver til store bakker og skoven bliver mørk. Så styrter hun. Ud i vejsiden, knæ mod asfalt, tårer ned ad kinderne. Vi sukker, trøster, overvejer. Og beslutter at tage de lidt mere flade veje rundt til andre steder på øen. Vi vender om. Og hun smiler.

Stranden ved Grand Anse skulle ellers være noget af det smukkeste, lidt hemmelig netop fordi den er lidt besværlig at komme til. Det må vi have til gode til en anden gang.

LÆS OGSÅ: Mageløse Mauritius 

Op på hesten og videre til Source d’Argent

Bakkerne bliver hurtigt små igen og pludselig er vi i en lille by. Små huse, bananpalmer og lyden af børn. Begge vores piger vil møde nogle lokale børn. De kigger og smiler. Da lyden af børneråb og latter overdøver alt, har vores cykler fundet hen til den lokale skole. 
Det er frikvarter. Piger og drenge i hvide skjorter, nogle med slips løber rundt og kvidrer. Heldigvis giver inspektøren os lov til at besøge skolen. Bare i frikvarteret, for i timen skal eleverne have ro. Vi omringes lynhurtigt af børn i 0. – 2. Klasse, som nysgerrigt spørger hvor vi kommer fra, og de fortæller, hvad deres bedste venner hedder. Begge vores piger er på en gang generte og nysgerrige. Vi kigger ind i klasseværelserne, som ligner vores derhjemme. Blot er vinduesrammerne uden glas. De smiler, vi smiler. Så ringer klokken og ungerne stiller sig bag stolene. Og vi finder vores cykler.

En kilometer længere fremme begynder strand-skiltene. Is, bar, kaffe. Stranden La Source d’argent lurer bag nogle rækker af palmer. Den seks-årige er træt og er blevet lovet cola. Den fire-årige sidder og synger ”Oppe i Norge, der boede tre trolde”. 

Vi kender denne strand fra postkort. Fra reklamerne for Seychellerne. Fredfyldt ligger de kæmpemæssige granitformationer i det kridthvide sand på kanten af et vildt turkist hav. Børnene plumper i. Møder deres rejsefæller, som har været på andre ture. Og de bliver liggende i de varme laguner. Svømmer lidt. Flyder. De ligger der i timer, mens deres blik forsvinder under den stille blå himmel. Ro inden i. Ro overalt.

LÆS OGSÅ: Egyptisk eventyr med to-årig ombord

Is og skildpadder

Da unger og voksne har fuldstændig svømmehud mellem fingre og tæer, går vi med tunge skridt i sandet tilbage til cyklerne. Dette sted på jorden har ingen af os lyst til at forlade. For at lette smerten over at skulle af sted,  lover vi is til børnene.

Vi sadler op og møder ret hurtigt en lille skildpadde-farm. Kæmpe store landskildpadder kigger på os med gamle og vise øjne, mens vi får lov at fodre dem med grønt. Ungerne jubler. Skildpadderne ser ud til at undre sig. Og isen sidder i baghovedet, så vi vinker farvel til skildpadder og dumper ind på en lille is-restaurant nede ad vejen i retning af havnen. Tre kugler hver. 

Med trætte ben, solskin i blik og is i maverne cykler hele familien tilbage til den lille havn, hvor vi falder for et par armbånd med muslingeskaller, og så kommer vores lille båd og sejler os tilbage. La Digue er skøn for en dag. Måske man næste gang skulle tage et par overnatninger.

Fakta om La Digue

La  Digue er den mindst udviklede af Seychellernes større øer. Den ligger ca. 5 km fra øen Praslin, hvorfra man kan finde færgeforbindelse.
Der bor ca. 2000 mennesker, som lever af fiskeri, landbrug og turisme.
Atmosfæren er laid-back og hippie-agtig.

Strøm og vind: På stranden på vestsiden af øen kan der pludseligt opnå heftige bølger og havstrøm. Så vær meget forsigtig.

LÆS OGSÅ: Thailand med børn