Så! Mor har pakket kufferten og skal dyrke yoga på Samos i en hel uge. Kan hun det? Kan ungerne klare sig uden mor? Kan mor slappe helt og koble tanker om vasketøj og madpakker fra?
 Børn i Byens udsendte har været en uge på Samos. For at dyrke yoga. Alene. Uden børn.

En varm krydret vind rammer ind i næsen, så snart jeg træder ud ad flyet. Jeg trækker solbrillerne ned for at skygge for solen og rammer på vejen de tre plastic-hårspænder, mine døtre har sat i mit hår, lige inden jeg var ude ad døren. Deres sidste fingeraftryk inden de med gru slap deres mor og hendes nærvær for en uge. Hvordan klarer de det? Hvordan klarer jeg det?

Hvordan er jeg endt her?
En hurtig beslutning allerede i vinter, da madpakker, lusekæmning og fritidsinteresser næsten fik diget af tålmodighed til at bryde sammen, betyder at Samos lige nu ligger for mine fødder. En lille hviskestemme begyndte nemlig at sige, at mor trænger til at holde fri. Helt fri. Helt for sig selv og bare blive ladet op af lange stræk på yogamåtten og meditation.



Ungerne er 6 og 9. Vidunderlige. Engle. Smukke. Kloge. Sjove. Irriterende. Larmende. Rodende. Sure. Umulige. Mine børn. De er det hele, og nogle gange giver jeg dem bare lidt for meget. Service. Og så får jeg bare for meget af dem. Så måske er en tiltrængt pause på sin plads.

Ro på en klippe

Nu sidder jeg her. Stilhed. Middelhavets brus i baggrunden. En vandmelon, der larmer, når jeg smager. Jeg hører kun mine egne lyde. Og vindens blide sus over min kind. Jeg forsvinder ind i min egen vejrtrækning. Hvordan mon vejret er derhjemme? Fryser ungerne? Jeg når lige at se spørgsmålet på den indre tavle, men får det skudt væk i tide. Nu skal jeg ikke tænke på dem. Det går nok fint. De er jo i skole.
Den første morgen vågner jeg kl. 6, af vane. Mine tanker er på vej mod nord. Men bruset fra havet river mig tilbage. Til den nye virkelighed. Et refugium. En græsk villa på nordsiden af Samos. Jeg kigger ud over havet, som er vågnet for længe siden. 
Yogaen starter kl. 7.30. Jeg drysser ind i salen og finder min måtte. Mit nærvær. Inden jeg trækker vejret helt ned i maven, når et lille tankedrys om ungerne faktisk igen at ramme mit indre blik. Og jeg når også at grine lidt af mig selv. Så stopper det! 



Jeg slipper helt
To timer med kriger, hovedstand, græshoppe og en tiltrængt afspænding. Så ud til vandmelon og myntete. Jeg kan mærke hovedstanden i min krop. Alting er vendt op og ned. Og jeg begynder at være her. Glemme. Hele mit væsen, hele min krop er lige her på en klippeskråning på det nordlige Samos. Jeg er her helt. Så skønt.
Efter nogle dage er min verden på en gang blevet større og mindre. Jeg tænker på ingenting. Ikke engang mine børn. På tredjedagen får jeg en sms fra faderen om, at alt er ok. Og selvfølgelig er det det. Samtidig åbnes mine øjne for øens skønhed, for stilheden, duftene, de vidunderlige tomater og olien. Åh - Samos er så dejlig. 

Mens jeg nyder mit eksil helt ud i mine tæer og fingre, sender jeg ind imellem kærlig energi til familien derhjemme. Og som ugen går mod enden - uden bekymringer. Den sorte samvittighed er blevet erstattet af en frisk energi. Jeg tager på små udflugter rundt på øen imellem mine yogalektioner, som ligger tidligt morgen og sen eftermiddag. Jeg bliver mere og mere opladet og klar til børnenes farvestrålende plastic-hårspænder og andre kreative indslag. Glæder mig til at se dem. Kan dog mærke, at jeg ikke har savnet dem – næsten - hele ugen. Det her gør jeg gerne igen.
Og Samos er indbydende. Dejlig. Jeg vil endda overveje at tage hele familien med herned næste år. Ja! Så jeg tjekker lige et par udflugter i børnehøjde.

Børn i Byen var inviteret til Samos af Tui, som har en ugentlig flyvning mellem København og Samos. Tui har mange hoteller på sydkysten af øen, hvor strandene er meget børnevenlige: www.tui.dk
Yoga-opholdet var arrangeret af www.flexyoga.dk

4 små udflugter på Samos med børn
Potámi-vandfaldet

Der går en sti fra Potámi-stranden i retning af vandfaldene. Ungerne skal kunne svømme eller have badevinger på, for I skal gå eller svømme gennem det iskolde vand i klippebassinerne, inden I opdager de fine vandfald. Det er ren magi. Turen er et skønt og kølende eventyr for familien, som kan sluttes af på toppen af klippen på en taverna med udsigt over bjergene. Kig efter stentrappen, og husk penge og sko, der kan tåle vand.
Find det: 2 km vest for Karlóvassi

Sejltur
Når man står til søs omkring Samos, ændrer verden sig, også i børnenes øjne. Det er et sus for sanserne at glide over det turkise hav. Vinden blæser i håret, saltet svider på læben og stranden venter. Der er hver dag udflugter med båd fra mange steder – Pythagorion, Ormos eller Votsalakia. Nogle ture går ud til små hemmelige strande, som kun er tilgængelige fra havet, andre både sejler over til den lille ø Samiopoúla, som bestemt er en dagstur værd med familien. Tjek med Star Tour.

Havet under overfladen
Er ungerne store og modige, så lær dem at snorkle. Forholdene er fine og rolige. Køb maske og snorkel hjemmefra, så I ved, at det passer. Børnene bliver lykkelige, når de fanger tricket. Hvis man vil dykke med flasker, findes der dykkerskoler for både børn og voksne i Pythagorion. Min. alder: 14 år.

Adresse: Anthony Nicolaides, Agiou Nikolaou 8, Pythagorio
Samos Dive Center  www.samosdiving.com

Eupalinos-tunnelen
På eventyr ind i bjerget. Igen: find mod og styrke frem. Trappen er kun 50 cm bred – men tør man, og får man kantet sig op, træder man ind i tunnelen, som er mørk og fugtig. Den fører jer ind i bjerget og ind på et plateau. Her kan I se ned i dybet, hvor vandet løb i mere end 1000 år. Tunnelen er ca. 1 km lang og bygget i det 5. århundrede for at sikre friske forsyninger af drikkevand til de mennesker, der boede i Pythagorion. Der er ikke så meget tilbage at se, men har ungerne en god forestillingsevne er bygningsværket meget fascinerende.
Adresse: Ca. 30 minutters gang fra Pythagório

Åbningstider: Tirsdag til søndag fra kl. 8.45-14.45

Tjek også følgende artikler:

Kalymnos for kids

Familieferie på firehjulstræk