Her følger en guide til læringsspil, der dels kan bruges til førskole børn og dels fungere som et fint supplement til undervisningen i skolen. 

Læringsspil som Apps

Til indskolingen findes spillet Trunky lærer bogstaver til 12 kroner. Barnet skal styre elefanten gennem den magiske skov og undgå forhindringer. Barnet skal finde de rigtige bogstaver og dermed danner forskellige ord. Til samme aldersgruppe findes også Trunky lærer tallene, der koster 14 kroner. Her skal barnet føre Trunky til de rigtige tal og dermed finde løsningen på forskellige regnestykker. 

Matemaslik er et matematikspil til iPad og iPhone. Spillet lærer børn fra 2 års alderen at tælle slik, regne ud hvor mange stykker slik der er, og se fjollede figurer spise slik til de får sukkerchok. Spillet findes i en gratis version, og den fulde version, der koster 18 kroner, indeholder bl.a. 3 sværhedsgrader og 4 typer regnestykker.

LingApps har udvilket en række læringsspil. Nogle af dem er nu samlet i en App ved navn Skoletasken. Appen giver i skrivende stund adgang til følgende spil Den lille tabel, 120 Ord, Ordjagt, ABC-balloner, Bogstavleg, ABC Balloons og Bust a Sound, og henvender sig til  børn fra 3 års alderen og opefter. Den samlede pris for pakken er 36 kroner.

Computerbaserede læringsspil

DR har været frontløber med spil der både er sjove og lærerige. På www.dr.dk/oline findes forskellige spil, som især førskolebørnene kan have glæde af.  Hr. Skæg, som vi også kender fra TV og diverse CD’ere, guider i Skæg med tal og bogstaver børnene i bogstavernes og tallenes forunderlige univers. På www.dr.dk/oline finder du også Pipungernes bogstavleg. Her skal man hjælpe Saxe og Cille med at pakke deres skoletaske, med tre forskellige ord.

ABCity er et online læringsspil for den 4-7 årige. Spillet går ud på, at barnet skal gennemføre 21 missioner, for dermed at blive ”dagens mand i skysovs”. I spillets voksenområde, kan man som forældre følge barnets udvikling inden for 18 centrale læringsemner. Man køber adgang til spillet via et abonnement på 1, 3 eller 12 måneder på www.abcity.dk. Medlemmer af Børn i byen klubben får adgang til ABCity i 6 måneder for kun 149 kr, se mere her.

Kroppens Krigere er et læringsspil om immunforsvaret fra danske Bitfrost. Spillet går ud på at udforske vores immunforsvars celler og de farlige mikrober, som immunforsvaret bekæmper. Spillet, der bl.a. er indtalt af Søren Hauch-Fausbøll, Ghita Nørby og Søren Sætter-Lassen, henvender sig til de 7- 14 årige og koster 149 kroner.

Pixeline & Silke er begge udviklet af KreaGames. Pixeline henvender sig til den 5-12 årige og er hovedpersonen i flere spil til computeren samt to apps. Sammen med Pixeline kan man tage på et lærerigt eventyr i f.eks. junglen eller i Pixieland. Silke er Pixelines lillesøster og underholder de 2-5 årige med sjove lege, nem læring og kendte børnesange. Sammen med Silke kan de alleryngste bl.a. blive introduceret til klokken og alfabetet. Pixeline og Silke spillene kan downloades her og koster 79 kroner stykket.

Playing History er et eventyrspil henvendt til den 9-12 årige. Det første kapitel tager spilleren med på en spændende rejse i det 14. århundredes Firenze der er plaget af pesten. I det andet kapitel rejser spilleren tilbage til det 18. århundrede og oplever den gruopvækkende transatlantiske slavehandel. Spillet koster 113 kroner for et år.

 

Så nu er det bare at gribe Smartphonen, Tabletten eller computeren og give dine børn chancen for at blive klogere i bilen, i flyveren, i toget eller derhjemme. Men husk, at der også findes en masse sjove analog læringsspil og ikke mindst, at det altid er sjovest at spille spil sammen med mor og far.

Rigtig god fornøjelse!

 

Billeder: Matemaslik, ABCity