Din bedømmelse
Log ind først
De 5 naturlegepladser
Byens naturlegepladser udfordrer børnene på en helt anden måde end en traditionel legeplads. Naturlegepladserne ligger som regel i forlængelse af en skov eller park og har naturlige materialer som træstammer, bakker og vandløb som legeredskaber. Vi guider dig hed til fem gode naturlegepladser.
1. Himmelhøj naturlegeplads, Nat
urcenter Vestamager
Himmelhøj naturlegeplads ligger på Amager Fælled, 10 minutters gang fra metrostationen Vestamager. Legepladsen består af fire baser med hver sit tema og udtryk, som lægger op til forskellige lege og aktiviteter. Et af dem er skibet Amagerarken, hvor man også kan gå i ly, hvis det regner. I skoven er der en pilehytte med bålplads. Ved siden af legepladsen ligger Naturcenter Vestamager med dyr og skøn natur. Læs vores anmeldelse af naturcentret her.
2. Valbyparkens naturlegeplads
Naturlegepladsen i Valbyparken er en sjov naturlegeplads, som ligger i cykelafstand fra byen. Her kan børnene fx udforske gangbroen, som løber hele vejen rundt om legepladsen eller få vind i håret på den lange rutsjebane. Legepladsen er mest velegnet til større børn, men mindre børn kan også lege i den kæmpe store sandkasse (medbring selv legeredskaber). Man kan tænde bål og bage snobrød eller holde picnic ved legepladsen – men hold øje med ungerne, for området er stort, så man kan let fare vild.
3. Christiansholms Mose, Gentofte
Nord for København ligger naturlegepladsen i Christiansholms Mose, der er udformet som en fantasifuld sørøverleg med fokus på bevægelse og naturleg. Hele legeområdet omkranses af en sammenhængende ”jorden er giftig”-bane, som snor sig gennem tæt buskads og videre over åbent græs og et voldanlæg. Legepladsen byder også på klatreredskaber, en karrusel, boldbane og svævebane. På et græsareal midt på legepladsen er der indrettet et område med borde og bænke.
4. Remiseparkens legepladser Bonderen og Byggeren, Amager
Remiseparken er skønt for både små og større børn. Alle børn kan lide at tage på bondegård, og her behøver du ikke engang at tage rigtigt på landet for at se både heste, høns, grise, kaniner, geder og køer. Derudover har bondegården en rigtig god legeplads, der både er til de helt små med sandkasse og rutsjebane, samt klatreborg til de lidt større og en sansegynge. Byggelegepladsens legelandskaber er mest til større børn, som også kan deltage i aktiviteter som boldspil, havebrug og træsløjd.
5. Rødkildeparkens naturlegeplads, Nordvest
Naturlegepladsen er på én gang integreret i naturen og tæt på byen. Legepladsen ligger i Rødkildeparken ud mod Hvidkildevej, men godt afskærmet fra de store veje og bilernes larm. Legepladsen består af et bakkelandskab og er bygget af naturmaterialer som udhulede træstammer. Her kan børnene udfordre sig selv og hinanden på svævebanen, rutsjebanen eller klatrebjerget. Mindre børn kan hygge sig i sandkasse eller på gynger på den indhegnede småbørnslegeplads.
Billeder: Naturstyrelsen, Gentofte Kommune, Bondegården i Remiseparken.
12 kommentarer
Mon der er nogen der kender nogle natur legepladser i Århus/ Østjylland ?
Naturlegepladser er langt mere inspirerende end de "industrifremstillede". In innovativ mand er ved at skabe et website med guide til naturlegepladser: www.naturlegepladsen.dk
naturlegepladsen på kløvermarken er et super sted midt i byen men det føles ikke sådan når man går ind gemmen lågen byens bedste naturlegeplads
Tårnlegepladsen i Fælled Parken er et stort hit hos os. Den er både for store og små. Min søn elsker at klatre op og ned af kopierne af de tårne vi cykler forbi til hverdags.
Remiseparken er skønt fordi byens børn har mulighed for at lære at kende bondegårds dyr!
Vestamager er super!
vestamager er fantastisk - intet mindre. Selv store (voksne og større børn) som små (fx vores søn på lidt over 1 år) får hver gang en uforglemmelig oplevelse af at være derude, plus man kan tage derud i alt slags vejr og bare nyde naturen!
Vi er også helt klart til Vestamager! Cyklen med i metroen og så ud i naturen!
Vi er særligt glade for Vestamagers naturcenter, hvor der sker så meget hele tiden, og hvor der er muligheder for selv at brænde krudt af eller at være med til mere arrangerede ture. Der emmer af den bedste familiehygge, når folket rykker ud og ridder på ponyer, bager pandekager mm på bål, laver picnic, balancerer på balancestien, udforsker centerets lærerige udstillinger med dyr. Hands on læring!
Også bondegården i Remiseparken er fantastisk. Man kan ikke altid lige overskue den store tur ud til en "rigtig" bondegård, men så kan man cykle hen og kigge på dyrene, fodre geder, cykle eller lege på de mange legepladser i det naturrige område. Klart anbefalelsesværdigt.
De andre naturlegepladser glæder jeg mig helt vildt til at besøge med mine drenge!







For 7 måneder siden af Caroline Meldgaard
Ja, se her: http://bornibyen.dk/aarhus/