Få stor rabat på entre: til Zoologisk have

Din bedømmelse

Log ind først

De 5 ammevenlige caféer

Når man er på bytur med baby, hænder det, at sulten melder sig hos både stor og lille. Så er det skønt at slå sig ned på en café og lade sig forkæle med en lækker frokost, hvor også bebs er velkommen til at få sig et måltid. Vi giver her fem bud på caféer, hvor der er gode rammer for at amme

 

1. Laundromat Café

Her er du ikke i tvivl, om du må amme eller ej: “Vi kan godt lide børn og bryster” skilter Laundromat i Århusgade og inviterer åbent til amning i deres kombinerede vaskeri og café, hvor stemningen er afslappet med plads til alle. Særligt den ene fløj i caféen er velegnet til børnefamilier med lange sofaer, et lavt børnebord og legetøj til fri afbenyttelse. Desuden er puslefaciliteterne i orden og der er godt udsyn til barnevognen udenfor. Laundromats søstercafé i Elmegade er ligeså baby- og ammevenlig, dog med væsentligt mindre plads.

2. BioMio

Lyst til et bæredygtigt måltid? Så slå vejen forbi det økologiske spisehus BioMio på Halmtorvet. Her serveres udelukkende økomad med fokus på sundhed og omtanke for miljøet. Der hersker en uhøjtidelig stemning i de rummelige lokaler, hvor barnevognen kan trilles med ind under frokosten, og i nogle sofaer lidt afsides i et hjørne kan poden ammes i bløde omgivelser. Mandag til onsdag giver BioMio desuden 10 % rabat på den samlede regning til Børn i byens klubmedlemmer.

3. Madmanifesten

Madmanifesten er børn i alle størrelser velkomne. Amager caféen er indrettet i storbycool stil med masser af vinduespladser, der har udsyn til fortovet, hvor barnevognen snildt kan parkeres. Et gennemtænkt legehjørne, højstole, børnetoilet og puslebord bidrager alt sammen til en yderst børnevenlig atmosfære, hvor amning selvfølgelig er tilladt. Til babyer, der ikke længere ammes, kan der bestilles frisk mos og grød – økologisk som resten af menukortet. Madmanifesten tilbyder medlemmer af Børn i byen klubben, at deres børn kan spise gratis søndag efter kl. 17.

4. Bryggens Spisehus

Denne café ligger i hjertet af Kulturhuset Islands Brygge, hvor der foregår et hav af aktiviteter for børnefamilier. Derfor bruges husets café i stor stil af mødre på barsel – og med god grund. Her er nemlig masser af plads med fin mulighed for at amme, fx i caféens lille sofagruppe. Fra panoramavinduerne er der frit udsyn til både vandet og barnevognene, der holder udenfor. Højstole i massevis og puslerum i kælderen er yderligere plusser ved caféen.

5. Café Sonja

Café Sonja kan man reservere et rum særligt velegnet for mødre/fædregrupper, hvor man kan sidde mange sammen (ring og book på forhånd). På caféen er man derfor vant til mange babyer, så her må gerne ammes, ligesom der er puslefaciliteter. Barnevogne parkeres udenfor og kan ses fra vinduerne. Menukortet byder bl.a. på dagens varme ret, økokaffe og brunch – alt lavet fra bunden af frivillige ildsjæle og ledige i aktivering. Hvis du er medlem af Børn i byen klubben, får du gratis kaffe til maden eller kagen – eller et gratis børnemåltid første torsdag i måneden.

 

Fotos: Anders Hviid og Laundromat Café

4 kommentarer

For cirka et år siden af Line Provstgaard Klubmedlem

Madmanifestet!

Annette

For cirka et år siden af Annette Bruckloher

Jeg synes cafeen i Illum er super. Mælkebaren kalder de det rum de har indrettet til ammende og småbørn. Rigtig god service og lækre ting på menuen der bliver bragt ind til en.

For cirka et år siden af Jannie Christiansen Klubmedlem

Madmanifestet helt klart og alt er øko :-)

For cirka et år siden af Birgitte Vestergaard

Byens bedste ammecafe... det MÅ da være Peber&Mynte i kombination med LilleDu! Der er plads til hele paletten af amme- og småbørn, deres mødre, overtøj og uro. Dejlig mad og hyggelige rammer hvor man bare kan være. Legekroge til de børn der ikke lige ammer og så er der inspirerende oplæg om alt muligt interessant! Så skulle jeg amme igen, så blev det dér!

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.

Steder nævnt i artiklen

  1. Img_3268_element_first_child
    1. Kulturhuset Islands Brygge

    Det smukke, lyse kulturhus på Islands Brygge er et af Københavns nyeste. Men hvad angår aktiviteter og arrangementer, skulle ma... Læs mere ›

  2. Laundromat_element_first_child
    2. The Laundromat Cafe - Århusgade

    The Laundromat café i Århusgade på Østerbro er en søstercafé til cafeen af samme navn i Elmegade. Den helt store forskel på de ... Læs mere ›

  3. Madmanifesten1_element_first_child
    3. Madmanifesten

    God øko-cafémad, lækker latte og børn, der passer sig selv, mens man nyder førstnævnte. Lyder det for godt til at være sandt? D... Læs mere ›

  4. Sidegaden_element_first_child
    4. Cafe Sonja

    Café Sonja er naturligvis opkaldt efter 1960’ernes tv-succes, Sonja fra Saxogade. Og her kan man få dét sunde, varme måltid mad... Læs mere ›

  5. Bm_element_first_child
    5. BioMio

    I den gamle og ret så rå Bosch-bygning lige midt på Halmtorvet, har byens nyeste øko-in-sted slået dørene op. Konceptet er 10... Læs mere ›