London er højspændt. Kultur, teater, shopping, kongehus og mange mennesker. Du kender måske kun byens puls som voksen, men tag en tur i børnehøjde, dyk ned i nogle enkelte ting og oplev på en ny måde.

Hydepark og moderne kunst
Skinner solen og skal energien i de små fødder brændes af, så tag til Hyde Park. Måske har I rulleskøjter med. Parken er enorm med legeplads og mulighed for en rotur i søen. Mindesmærket for Prinsesse Diana er et fascinerende kunstværk med løbende vand, der kan optage de mindste længe. Sørg for at have proviant i rygsækken og nyd eftermiddagen i Hyde Park. Hvis der er flere kræfter, så gå mod syd ned ad Sloane st. og besøg Saatchi Gallery. En vidunderlig perle af moderne kunst, som børnene helt sikkert også vil kunne lide.

www.saatchi-gallery.co.uk

www.royalparks.gov.uk/Hyde-Park.aspx

Naturhistorisk museum
Er der fantastisk museum for børn, er det London Natural History Museum. I bliver ført gennem dinosaurernes og hvalernes verden til jordens og menneskets udvikling. Lær om jordskælv, tsunamier, mineraler og fugle. Museet er imponerende og spændende i formidlingen til både børn og deres voksne. Sæt nogle timer af. Museet er gratis. www.nhm.ac.uk/index.html

Spis London
London er en af Europas største buffeter. Vis børnene de mange etniske restauranter – dump ind og prøv noget nyt. Vietnamesisk eller kinesisk i Chinatown. Fish&chips er en af de engelske spiser, som kan opleves med fingrene. Fish&chips steder findes overalt, så spring den på pubben over. Er dine børn vilde med sushi, så spis på Yo Sushi, 52 Poland st. Her kører de lækre rå fisk og salater rundt på transportbånd og frister de sultne. Tallerkenernes farve og pris hænger sammen. Pas på, det kan blive dyrt. Men sjovt.

Til vejrs i London Eye
En tur i London Eye, som det store pariserhjul hedder, sender øjnene på rejse ud over den store by. Hjulet er 135 meter højt, og selvom det er en af Londons største turistattraktioner, er det nok en tur værd sammen med børnene. Både hjul og tur er imponerende. Fra toppen kan man se Parlamentet, St. Paul's Cathedral and Westminster Abbey. I kan booke turen hjemmefra – og sågar vælge at få champagne ombord i kabinen, hvilket måske kan gøre en storbytræt mor eller far lidt sjovere.

http://www.londoneye.com/

Se Tower Bridge gå op
Hvis Themsen drager, så hold øje med, hvornår Tower Bridge åbner, og lad dine børn blive nogle af de få turister, der faktisk ser broen åbne for trafik, hvilket som regel sker to gange om dagen.

http://www.towerbridge.org.uk/TBE/EN/BridgeLiftTimes


Sejltur på floden
Det kan på engang være både meditativt og informativt at sejle på Themsen. Bådene holder ind i Greenwich, Westminster, Tower og Waterloo Pier. Det er altid noget særligt at se byen fra vandet, især i godt vejr naturligvis. Børnene får et velfortjent hvil, mens tårne og monumenter bølger forbi. Og måske kan I endda planlægge turen, så I ser Tower Bridge åbne. Prisen for en familiebillet er 33£ for to voksne og op til tre børn, mens voksne koster 13,5£ og børn 6,75£ i enkeltbilletter.

http://www.citycruises.com/index.htm


Harry Potter – bag om filmene
I marts 2012 åbnede Warner Bros. studios i London for en Harry Potter tur i de originale kulisser og gennem udstilling af kostumerne. På turen vil børnene kunne genkende elementer fra filmene, som gennem ti år er blevet lavet i disse studier.
Følg med på http://www.wbstudiotour.co.uk/ Turen skal bestilles hjemmefra.

En familiebillet for to voksne og to børn koster 83£, prisen for en voksen er 28£ og for et barn mellem 5-15 år er 21£ .

Pandekageløb
London har masser af skøre events. På pandekagedagen den 21. februar 2012 finder The Great Spitalfields Pancake Race sted. For at være med skal I stille med et hold på fire udklædte personer og en stegepande. Pandekager uddeles på stedet. Der er præmier for bedste løber og mulighed for at donere til Londons Helikopter ambulance. Man kan også nøjes med at kigge på.

http://www.indielondon.co.uk/Events-Review/the-great-spitalfields-pancake-race

Tips til seværdigheder i London
http://london.dk/london-med-boern/
http://www.visitlondon.com/attractions/family/
www.londonforkids.net
www.visitlondon.dk

Hvordan?

Fly til London t/r fra 249kr. hos Norwegian Eller tjek momondo.dk

Hvor skal vi bo?
Det er smart at bo i hotellejlighed, når man rejser med børn.

Prisen pr. nat er min. 800 kr. afhængig af kvarter og komfort. 

Tjek http://www.apartmentsapart.com/


Tjek også følgende artikler:

Dejlige Dubrovnik med børn

Tre storbyer med børn - Berlin, Paris, Stockholm

Amsterdam med små fødder