Underskudsmor

Af Julie Top-Nørgaard den 02. juli 2009

Det er videnskabeligt bevist, at jeg er en underskudsmor. Stakkels barn. Opfostret på halvfabrikata og frostvarer. Og alt andet, der kan holde sig længe.

Så kom det for en dag. Jeg har taget en test på nettet, der viser, at jeg er en underskudsmor. Dén er jo lidt svær at sluge, når man tror, at man har placeret sig selv lunt midt i feltet af ressourcestærke forældre som håndboldmor til en toårig.

Men det viser sig altså, at det er underskudsagtigt at svare, at man hellere vil hygge og bage en chokoladekage fra en karton, når ens barn skal dele ud i børnehaven, end at knokle med at lave kagen fra bunden, med æg og det hele.

Jeg troede, at det var en slags trickspørgsmål. Fordi hvilket barn vil hellere have en stresset mor og en hjemmebagt kage end en afslappet mor og en OMA-kage? Men jeg havde helt misforstået det, altså selve tricket. For i virkeligheden skulle man selvfølgelig bage den selv. UDEN stress. Det siger sig selv. Når man lige tænker det igennem en ekstra gang.

Men jeg har lavet den slags pulverkager, lige fra jeg skulle til mit første mødregruppemøde og de smager fremragende, i hvert fald når man ammer og har brug for helt ubegribelig store mængder sukker hver dag. Og fedt. Og de andre børn på Tumlingestuen kan da ikke smage, at jeg ikke har bagt den selv. Jeg hælder selvfølgelig noget kokos ud over, så den ser lidt homemade ud. Man har jo også pædagogerne at tænke på.

I testen svarede jeg også, at hvis vi skulle have krebinetter, og jeg opdagede, at vi manglede kartofler, så gik jeg IKKE ned i den biodynamiske og hentede et kilo med det samme; så lavede jeg bare ris til. Forkert. Vi får ellers virkelig tit ris. Og spaghetti. Og andre tørvarer. Og ting på glas. Og fra fryseren. Og det er IKKE urtedeller, som jeg har lavet ”en hel skudefuld” af og frosset ned i passende portioner. Det er forårsruller. Mest. Og hakket spinat (der er sprængfyldt med vitaminer, det kan de ikke tage fra mig). Og nogle meget uøkologiske og ubæredygtige laksesteaks fra Netto. Som vi så får ris til.

Men jeg har selvfølgelig dårlig samvittighed over de elendige måltider, vi stabler på benene i vores husstand. For sund mad er noget af det, der er allermest fokus på inden for børnevelfærd. Og det er der, hvor jeg altid falder til jorden. Hvor jeg ikke slår til. Hvor jeg bare ikke er nogen god mor.

Men så taler vi meget om derhjemme, at hun jo spiser utrolig varieret i børnehaven. Dels får de selvfølgelig en forbilledligt varieret kost. Og dels spiser hun selvklart alt, der bliver stillet foran hende. Også broccoli.

Og så overvejer jeg at arbejde mere målrettet med sushi. Det må da for fanden være politisk korrekt at give sit barn. Og man behøver ikke selv at lave det. Det er bare alt for dyrt til at fungere som kostpolitisk overlevelsesstrategi. Og desuden er det jo også mest ris. Det får hun jo hele tiden i forvejen. Til laksen. Og krebinetterne fra testen. Og alt det andet.

Må sørge for at holde testresultaterne tæt ind til kroppen, når jeg kommer over i børnehaven. Kan man egentlig blive smidt ud af en offentlig institution?