Er det dit første besøg her? - Velkommen til!

Vælg mellem København og Århus

Din bedømmelse

Log ind først Facebook Login

Vinterferie i København

Februar er regn og rusk, korte dage og mørke nætter. Men februar er også vinterferie og mere tid med familien. Børn i byen har set på, hvad København har på programmet for børnefamilierne i den forestående ferieuge. Vi har udvalgt et par appetitvækkere, som viser, at København har rigeligt at byde på.

En børneteaterklassiker vækkes til live

anemone teatretAnemone teatret i Suhmsgade i indre København viser i vinterferien forestillingen ”Pinocchios Eventyr” for de 5 til 12-årige. Historien om, hvordan marionetdukken Pinocchio må gå så grueligt meget igennem i ønsket om at blive en rigtig dreng, mister aldrig sin magi. På Anemoneteatret får de små mulighed for at se det gamle eventyr fra 1881 blive vagt til live nok engang. Har du lyst til at vise dine børn, at Pinocchio er andet og mere end et Disney eventyr, så sæt jer hånd i hånd og oplev teatrets eventyrlige univers.

 

Fang en tyv

Politihistorisk Museum på Nørrebro får børnene i vinterferien mulighed for at afprøve deres evner som efterforskere og fange tyven, der er løs på museet. Undervejs hører børnene historier om politiets arbejde, og om hvordan den virkelige verdens kriminelle fanges. Vær opmærksom på, at museet kun har åbent torsdag til søndag i vinterferien.

Græske guder og gamle ægyptere

glyptotekTrænger du og dine børn til en god fortælling om de græske guder eller  måske opskriften på, hvordan de gamle ægyptere lavede deres mumier, så er det med at tage en tur forbi Ny Carlsberg Glyptotek i ferien. Her byder museet hver dag kl. 14 på gratis omvisninger i samlingerne. Omvisningerne henvender sig især til drenge og piger i alderen 7 til 12 år.

En klodset oplevelse

Fra torsdag til søndag i vinterferien fyldes Parken til randen med Lego. Du og dine børn får i ”Lego World” mulighed for at boltre jer i Lego-klodser, deltage i byggekonkurrencer og møde nogle af Legos designere. Her er med andre ord tale om alle tiders mulighed for at slippe sit indre legebarn løs – om man så er 5 eller 45.

Ferie for vandhunde

Er I til leg og fysisk aktivitet, så er DGI-Byen stedet at tage til i vinterferien. Her kan du med et armbånd til 160 kr. (same pris for børn og voksne) få adgang til både Vandkulturhus, bowlebane, hoppepude og bordtennis. Med i pakken følger også en sandwich og lidt frugt. Her er med andre ord gode muligheder for at få en hel feriedag til at plaske af sted.

Ud i det fri

skøjtebaneSelvfølgelig kan I også vælge at trodse det grå vintervejr og iføre jer gummistøvler, regntøj og halstørklæde og trampe jer igennem vandpytterne i en af byens parker. I Botanisk Have kan man tage på eventyr gennem havens mange små, kringlede stier – og trænger man til at få varmen, kan man altid søge indenfor i væksthusene.

Vil man i stedet på vinter-skovtur, men gerne vil blive i byen, er Frederiksberg Have stedet at tage hen. Her er det også muligt at nyde den sidste rest vinter på skøjtebanen ved Frederiksberg Runddel. Vær dog forberedt på at dele isen med andre; skøjtebanen er særdeles velbesøgt.

 

 

LÆS MERE  

Alle aktiviteter i vinterferien på Børn i byen

Efterårsferietema på Visitcopenhagen  

Oplevelser på byens museer på mik.dk 

 

Skriv en anmeldelse

Log ind her eller log ind med Facebook for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem (Få en masse oplevelser og gode tilbud med Børn i byen klubben for kun 33 kr. / mdr.)

Steder nævnt i artiklen

  1. Glyptoteket_element_first_child
    1. Ny Carlsberg Glyptotek

    Ny Carlsberg Glyptotek er et internationalt kunstmuseum med bl.a. dansk guldaldermaleri og -skulptur. Vinterhaven i Ny Carl... Læs mere ›

  2. Botaniskhave2_element_first_child
    2. Botanisk Have

    En af Københavns hyggeligste haver. I Botanisk have er der et væld af små bakker, rislende vandfald, kringlede og overdækkede s... Læs mere ›

  3. Babysv_mning_low_element_first_child
    3. DGI-byen

    I DGI-byen er der masser af muligheder for at dyrke idræt både for gravide, for små og for store børn. De lyse og lækre omg... Læs mere ›

  4. 133433_411_800_element_first_child
    4. Frederiksberg Have

    Frederiksberg Have er et romantisk haveanlæg omkring Frederiksberg Slot. Der er smukke søer og kanaler med robåde man kan lej... Læs mere ›

  5. Frederiksbergsk_jte_element_first_child
    5. Skøjtebanen på Frederiksberg Runddel

    Hvert år omdannes Frederiksberg Runddel til en skøjtebane. Her er en idyllisk stemning ved indgangen til Frederiksberg have og ... Læs mere ›

  6. Port-stor_element_first_child
    6. Anemone Teatret

    I 25 år har Anemone Teatret formået at betage, henrykke, glæde og overraske både små og store størrelser med sine professionelt... Læs mere ›

  7. Politimuseum_element_first_child
    7. Politihistorisk Museum

    Politihistorisk Museum fortæller og viser politiets historie fra de første bysvende i 1294 til den arbejdsmæssige hverdag for n... Læs mere ›

  8. Billede_209_element_first_child
    8. PARKEN

    OM PARKEN Den første Idrætspark på dette sted - matrikel nr. 4376 - blev indviet den 25. maj 1911. På 80 sæsoner nåede der at ... Læs mere ›