Aarhus Domkirkes tårn

Århus Domkirke
Sidst opdateret 10. maj 2017 Kl. 10:24

Indbyggertallet i Århus var på ca. 300 sjæle, dengang det første spadestik til Århus Domkirke blev taget for mere end 800 år siden. Hvis tanken om en usædvanlig tyndt befolket by ikke kan fascinere børnene, er det næsten stensikkert, at det pompøse, gamle bygningsværk kan. Ikke mindst domkirketårnet med de 156 trappesten, der bærer tydeligt præg af mange hundrede års op- og nedstigning Undervejs kommer tårnbestigerne forbi ældgammel graffiti og kikhuller i tårnets ydermur. De store kirkeklokker er også et syn værd, men husk at holde jer for ørerne, hvis klokken nærmer sig kirkeklokkespil! Fra domkirketårnets 42 meters højde kan børn og voksne se vidt omkring. Typisk kigger drengene mod havnens jungle af kraner og olietanke og pigerne mod dronningens slot Marselisborg, der med lidt god vilje kan skimtes i det fjerne.

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Ingen bidrag endnu
Der er ingen bidrag, skriv den første nu!
Har du kommentarer eller tips til dette sted, som kan hjælpe andre børnefamilier?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben