Emiraterne
Oplev ørkensafari, badeferie, moskeer, bjerge og beduinkultur i staten Fujairah på den østlige side af Den Arabiske Halvø to timers kørsel fra Dubai.

[SPONSORERET INDHOLD]

I år har vi tyvstartet vinterferien og er stukket af helt til de Forende Arabiske Emirater for at give os selv en gave med sol og sommer midt i den mørke tid. Rejsen går ikke til Dubai, som de fleste forbinder med turistmålet på de kanter, men til den (endnu) ukendte for de fleste stat Fujairah.

EmiraterneVi ankommer til Apollos family resort ”Radisson Blu Resort Fujairah” sent om natten, og først næste morgen får vi rigtig opdaget, hvor eminent det ligger. Da vi vågner, stråler solen nemlig ind igennem de store panoramavinduer, og da vi slår dørene til balkonen op, bliver vi mødt af det skønneste vue direkte ud over havet, hvor brændingen ruller brusende smukt. Hotellet ligger ikke nær stranden. Det ligger stranden! Og ikke nok med det – stranden er smuk med hvidt sand fuld af flotte muslingeskaller og er æstetisk anlagt med udsigt til bjerge, og der er en ro, som er sjælden at opleve på resorts.

Femstjernet, mellemøstlig luksus

Hotellet er femstjernet og det lever i den grad op til vores forventninger. Der er en følelse af overskud, imødekommende betjening og virkelig et godt køkken, der både rummer det asiatiske, det vesterlandske og naturligvis det mellemøstlige. Det viser sig hurtigt at være gennemgående for hotellet –at selv om du kan få det hele, så har hotellet et skønt mellemøstligt særpræg både igennem maden, men også gæsterne, der rummer alle nationaliteter – også fra de arabiske lande.

Vi nyder at tilbringe vores aftener i hotellets store udendørs område, hvor vi drikker arabisk kaffe, og prøver at ryge vandpibe, som hotellet også byder på. Her oplever vi, at især de arabiske kvinder er nysgerrige efter at komme i kontakt med os. De er fascineret af den måde, vi sidder sammen som familie på, og at manden er en del af samværet med børnene på en anden måde, end de er vant til. De beder om at få taget billeder sammen med os, og deres øjne er venlige og imødekommende, og de har let til latter, derinde bag tørklæderne.

Emiraterne
Langt væk hjemmefra

I det hele taget må man ikke snyde sig selv for, hvor eksotisk her er sammenlignet med de fleste andre chartersteder. Vi tager blandt andet en taxatur ind til den nærmeste lille by Dibba Al-Fujairah bare for at ose rundt og mærke stemningen og hverdagen i en arabisk by. Vi kan godt mærke folk kigger ekstra efter os, og at vi er på fremmed grund, men vi møder kun venlighed - også da vi slutter dagen af i en overdådig chokoladeforretning, der er overpyntet som en Aladdins hule.

Vi nyder dagene med at bade og sole samt snorkle. Selv lige ud for hotellet er der er et rigt fiskeliv og muligheder for at se havskildpadder.
Vi har den mest fantastiske sommerferie her midt om vinteren: Temperaturer på ca. 25 grader og sol hver eneste dag sammen med de eksotiske islæt fra den mellemøstlige kultur får os til at føle, at vi virkelig har været langt væk hjemmefra. På den måde føles turen både længere og større end en almindelig charterferie.

Børn i byen var inviteret af Apollorejser.

FAKTA

Verdens største passagerfly
Allerede i lufthavnen får vi en ekstra gave, da vi finder ud af, at vi rent faktisk skal flyve med verdens største passagerfly, airbus A380, der har fløjet fra Københavns lufthavn i godt et års tid. Flyet er enormt og har to etager, hvor den øverste huser business og 1. klasse. Her har passagerene egne suiter og adgang til både bar og spa! Vores unger er ved at falde bagover af ren og skær benovelse – og det er vi faktisk også. Vi flyver selv på økonomiklasse, men føler vi har sat os i et sandt overflødighedshorn af service og underholdning.

På ørkensafari
Der er masser af turmuligheder i Fujairah – blandt andet kan man tage til Oman for at dykke eller bare tage en tur ud i ørkenen. Det sidste gør vi, hvor vi kører i en kortege af store 4 hjulstrækkere. Hver bil har plads til 6 gæster og en dreven chauffør, der forstår at give den max gas i de store sanddyner. Vi både hviner og skriger for det går vildt for sig, men chaufføren kender terrænnet og har styr på bilen, så samtidig har vi overskud til at nyde ørkenens særprægede landskab mens solen går ned og farver sandet rødt. Turen giver også mulighed for at ride på kamel og sandboarde i de store sandbakker, hvis man skulle savne følelsen af snowboarding midt derude i ørkenen.

Fakta om Fujairah
- Fujairah er én af de syv stater i De Forenede Arabiske Emirater, FAE.
- Fujairah har et tropisk ørkenklima med ekstremt varme somre og varme vintre. Havet er lunt og badevenligt året rundt med vandtemperaturer på omkring 25 grader.
- Apollos hotel Radisson Blu Resort Fujairah ligger på Fujairah Beach, og har, ligesom Apollos øvrige Family Mondo hoteller, et imponerende program – her er både børneklub med masser af aktiviteter, udflugter, svømmeskole og fitness for hele familien.

Fotos: Caroline Meldgaard og Paul Anthony