Jul i NyhavnIngen jul uden et besøg på et af Sjællands mange julemarkeder. Duften af gran, glögg og æbleskiver, og synet af nissemænd, juletræer og smukke lys vil med garanti få jer i ægte julestemning. Kunsten er at vælge. Få inspiration i denne oversigt.

Julemarkeder i København

Nyhavns julemarked
Den 10. november - 23. december
I maritime omgivelser, langs den smukke stemningsfyldte kanal, har traditionen for Nyhavns julemarked bidt sig fast. Små fine boder, pyntet med granguilander og lyskæder, står side om side og tilbyder alt fra æbleskiver og gløgg, vafler og pølser til juletræer og nisser, kunsthåndværk og skindvarer.

H.C. Andersen Julemarked på Nytorv
Den 17. november - 22. december

I år vil H.C. Andersen Julemarked være at finde på Nytorv. Her kan man rigtig komme i julestemning og nyde julens dufte, smage og atmosfære - og så kan man møde både julemanden og selveste H.C. Andersen! I år kan børn (3-9 år) også besøge Julemandens Hus (kl. 12-17) og klippe julepynt med nissemor.

FindersKeepers Chrismas x Papirøen
Den 9.-10. december
Til dette FindersKeepers Designmarked er der skruet op for julehyggen og kærligheden. Her kan du finde nyt og unikt design, samt gå på opdagelse hos de dygtige designere og kreative iværksættere. Normalt betaler du et fast entrébeløb for at komme ind til FindersKeepers Designmarked, men denne gang vælger du selv hvor meget, du ønsker at lægge i entreen. Der er desuden goodiebags til de 100 første gæster!

Tivoli
Jul i Tivoli
Den 18. november - 31. december
Når Tivoli slår dørene op til årets julesæson, er det med smukke juledekorationer, masser af julelys, boder med knas og gaver samt duften af brændte mandler og hjemmelavede æbleskiver. Årets nyhed er jernbaneområdet Hjulkøbing på Plænen, hvor boder udformet som togvogne frister med godter, gaver, mad m.m. 

Christiania Julemarked i Den Grå Hal
Den 9.-20. december
Julemarkedet i Den Grå Hal er en tilbagevendende begivenhed, og har været det siden 70'erne. Udover at være det smukkeste og mest eksotiske marked nord for Alperne, er det også mødested for en masse gamle venner. Åbent hver dag kl. 12-20 - sidste dag lukkes der dog kl. 18.

Visit Carlsberg Julemarked
Den 1.-3. og 8.-10. december
I år vil Carlsbergs rustikke Bryggergård danne rammen om et anderledes julemarked, hvor gløgg med øl og specielle ølsmagninger vil stå side om side med lækre lammeskind, hjemmelavet chokolade, honning lavet af bybier, økologisk kød og meget mere. Åbent kl. 10-17.

Flids julemarked i Nørrebrohallen
Den 2.-3. december
Når Flid inviterer til julemarked i Nørrebrohallen, vil over 100 danske samt internationale udstillere sælger kunst, design og kunsthåndværk. Udgangspunktet er illustration, smykkedesign, fotografi, artwear, keramik, tekstildesign, grafik, brugskunst, kunsthåndværk, collage- og fotokunst. Det koster 30 kr. i entré. Barnevogne er velkomne, og børn under 12 år kommer gratis ind.

Højbro PladsJulemarked på Højbro Plads
Den 18. november - 23. december
På det hyggelige julemarked på Højbro Plads finder I både dansk og udenlandsk brugskunst, dansk gløgg og tysk glühwein, currywurst, æbleskiver, pandekager, italienske oste, italienske cookies, design, chokolade, pels, huer, hatte, tusindevis af julelys og flotte julehuse!

Julemarked hos Viktoria Ceramic Studio CPH
Den 1.-3. december
Mangler du en personlig og speciel julegave? Så besøg det 380 m2 store og hyggelige julemarked hos Viktoria Ceramic Studio CPH. Har kan I købe unikt dansk design - både keramik, strik, smykker, læder og kunst. Der er masser af 2. sortering og vilde tilbud! I kan også besøge den hyggelige café.

Familiejulemarked på Kulturstationen Vanløse
Den 3. december
KomPå Familiejulemarkedet vil der være rig mulighed for at finde julegaver, advents- og kalendergaver. På de kreative stande kan I f.eks. købe unikt julepynt, smykker, børnetøj, chokolader, illustrationer, boligdekoration og meget mere. Der vil også være børneunderholdning og lotteri. Det koster 20 kr pr. person i entré, børn til og med 12 år er gratis.

★ ØsterGRO Julemarked
Den 9.-10. december

Kom med til et hyggeligt julemarked for hele familien på tagfarmen ØsterGRO, hvor man vil kunne forsyne sig med gode, lokale, økologiske lækkerier og sager. Gå på opdagelse i boderne, hils på høns og kaniner, besøg juleværkstedet for børn, varm jer ved bålene og nyd de grønne omgivelser til smagen af en skål lækker, varm mad fra GRO Spiseri. Det er også her I kan finde jer et økologisk juletræ.

★ Jule- & Loppemarked i Odd Fellow Palæ
Den 25.-26. november
Kom til jule- og loppemarked i det smukke Odd Fellow Palæ den sidste weekend i november. Her kan I både finde møbler, loppeting, smukt håndlavet brugskunst, strik, søde juleting, lækre delikatesser, lotteri mm. Børnene kan også møde julemanden, og i cafeen serveres lækkerier til maven. Det koster 20 kr. for voksne (børn er gratis ifølge med en voksen).

Julemarked i Raadvad Gamle Knivfabrik
Den 2.-3. december
Vær med, når kunstnere og kunsthåndværkere inviterer publikum indenfor i deres værksteder på Raadvad Gamle Knivfabrik. Her kan I spadsere fra værksted til værksted og opleve stemningen, samtidig med at I har mulighed for at købe kunst og kunsthåndværk med hjem. Naturskolen deltager også med arrangementer specielt for børnene, og kroen vil holde åbent med gløgg og alt hvad maven begærer.

★ Kødbyens hyggeligste julemarked
Den 2.-3. december
Traditionen tro afholdes hyggeligt julemarked i værkstedet på Slagtehusgade nr. 44 (Kødbyen). Her vil der være gløgg, økologisk frugt, nybagte kager, øko sodavand, julegran, levende lys, julekokadama, spændende gavemuligheder og designprodukter til gode priser. Åbent kl. 10-16 begge dage.

Julens Kunstmarked
Udvalgte dage fra den 25. november - 17. december
Besøg julemarkedet på Docken, og brug et par hyggetimer sammen med familien, loungemiljø, juletoner og masser af kunst. Der vil være eksklusive skulpturer, malerier, raderinger, grafik, kæmpestore og små kunstværker. Der kan også købes tapas, glögg, æbleskiver, popcorn, vin og vand. Julemandens værksted for børn er åben hver dag i åbningstiden. Entré: voksne 50 kroner, børn 20 kroner.

Julemarkeder udenfor København

Kronborg

Jul på KronborgJuletog
Den 2.-3. og 9.-10. december
Ta' det gamle juletog direkte til Helsingør, og oplev Jul på Kronborg! (Toget kører fra Hellerup til Helsingør med 400 gæster hver dag). I Kronborgs slotsgård vil lysene fra juletræerne glimte, og duften af friskfældet gran og nybagte æbleskiver sprede sig. Her kan I både opleve eventyrteater, koncerter, børneværksteder og gå på julegaveshopping. Det koster 65 kr. i entré.

Julemarked på Esrum Kloster
Den 1.-3. december
Julemarkedet på Esrum Kloster er en hyldest til vores franske og middelalderlige ophav. Her kan I finde eksklusive franske delikatesser og lokale julespecialiteter fra fødevarenetværket “Smag på Nordsjælland”, som f.eks. brød, chacuteri, juleøl og brændevin. Esrums egne middelalderprodukter vil også være at finde på hylderne. I kan desuden også besøge julecaféen og familieværkstedet. Der er gratis adgang!

★ Avedørelejrens julemarked
Den 10. december kl. 10-15
Stemning og hygge er i top, når der afholdes julemarked i de charmerende, historiske rammer i den gamle Avedørelejr. For de mindste er der Islænderheste, cirkusoptræden, selveste Julemanden, boder med julegodter, hestevognstur, mulighed for at "klippeklistre", skattejagter og fri adgang for alle til Cirkusmuseet. Og til de voksne byder de ca. 70 stader på alt fra dejlig varm gløgg og specialøl til smykker og lammeskind.

Gisselfeld Juletorv
Den 17.-19. + 24.-26 november
Gisselfelds årlige juletorv afholdes over to weekender i november, og byder på duften af jul og mange inspirerende stande. I slotsparken vil der være masser af ægte julestemning, ponyridning, musik og underholdning samt salg af juletræer og pyntegrønt. Det er også muligt at komme indenfor på slottet og se de smukke sale (BEMÆRK: Kræver seperat billet, pris: 100 kr.). Det koster 65 kr. i entré til parken/juletorvet. 

Julemarked Bernstoff Slot
Den 8.-10. december
Til julemarkedet på Bernstoff Slot vil over 90 udstillere præsentere alt, hvad hjertet kan begære; julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, juletræer, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende julegaveideer. Der vil også være flere stande med mad og drikke, der alle byder på julens lækkerier. Det koster 75 kr. for voksne og 25 kr. for børn (4-12 år). Børn under 4 år er gratis.

Jul på Dyssegaarden
Den 28. november - 24. december
Hele december kan I komme til overdådig julehygge på Dyssegaarden ved Roskilde. Her er der flotte juletræer, som kan fældes, masser af dyr og natur, varm kakao, æbleskiver, gløgg, juleænder, julegæs, flæskestege, æselridning, hestevognsture, balancebomme, mulighed for kælkning og meget, meget mere. BEMÆRK: Ikke alle aktiviteter og butikker har åbent i hverdagene. Læs mere HER.

Næsbyholm Julemarked
Den 2.-3. december
Traditionen tro holder Næsbyholm hyggeligt julemarked med stande både ude og inde på slottet. I Gartnerhuset vil der være juleklip for børn, samt servering af gløgg, æbleskiver, varm kakao og sodavand. Begge dage vil der også være ponyridning og mulighed for at få en godtepose og læst historie højt af julemanden. Det koster 50 kr. i entré, børn under 12 år er gratis.

 Fotos: Romeika Cortez / Kronborg af Thomas Rahbek