Hvert år fejres sensommeren med diverse gadefester og høstfester i det fri. Børn i byen guider jer til sensommerens hyggelige festligheder lige her

Street Party Frederiksberg 2017

Den 18.-19. august er Street Party tilbage på Frederiksberg. Gadefesten finder sted i boligområderne Stjernen og Søndermarkskvarteret, og byder på turneringer i street basket og street fodbold, dance battles, rap battle, parkour, street art og mange andre aktiviteter! Derudover vil store navne såsom GILLI, FOULI og ICEKIID gå på scenen. Sideløbende dystes der om fede præmier i mange konkurrencer og shows. Det hele er gratis.

Byhavefestival på Nørrebro

Den 17.-20. august inviterer byhaverne på Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg til Byhavefestival på Nørrebro. Her vil der være åben have og masser af sjove børneaktiviteter hos en lang række gårdhaver, tagterrasser og haver på Nørrebro. Festivalen byder bl.a. på pandekager og bål, kokedama workshop, folkekøkken, og ungerne kan f.eks. lave deres egen fuglekasse, lave kartoffeltryk, stenmaling og voksfarve.

Copenhagen Cooking & Food Festival 2017

Fra den 18.-27. august hylder madfestivalen, Copenhagen Cooking & Food Festival, endnu engang den sprudlende københavnske gastro-scene og Danmark som madland. Festivalen er for alle, der elsker mad, både børn som voksne, og byder på mere end 100 unikke events og arrangementer rundt omkring i København. Udover de mange arrangementer i byen, vil der i år også være et festivalcentrum med gratis entré på Israels Plads i København. Her kan I bl.a. opleve VM i Hotdog, TopDog Charity, hvor nogle af verdens bedste kokke dyster i at lave hotdogs.

Frederiksberg HøstfestFrederiksberg Høstfest

Den 25. august forvandles Frederiksberg Allé endnu engang, når Frederiksberg Høstfest omdanner alléen til én stor, smuk og folkelig høsfest! Festen løber af stablen under dette års Copenhagen Cooking & Food Festival, og hylder de gode råvarer og mødet mellem land og by. Så tag ungerne med til høstfest, og spis under åben himmel sammen med 1.400 andre gæster ved det 500 meter lange bord. Billetsalget er allerede igang! Se HER. Frederiksberg Høstfest er arrangeret af Frederiksberg Kommune, Copenhagen Cooking & Food Festival, Økologisk Landsforening, Frederiksberg Fonden, Tuborgfondet og Byhøst.

Merry-go-rave

Merry-go-rave "Under the Rainbow"

I anledning af Copenhagen Pride afholder Merry-go-rave arrangementet Under the Rainbow - en specieludgave af baby-rave for regnbuefamilier. Arrangementet løber af stablen den 19. august fra kl. 15-20 på Postbox med god musik på et sikkert lydniveau, lækkert tilberedt mad og drikke, underholdende workshops og farverig lykke. Arrangementet er for forældre med børn, men alle er velkomne. GRATIS ENTRÉ.

Høstfestival på Esrum Kloster

Den 26.-27. august inviterer Smag på Nordsjælland og Esrum Kloster alle madglade børn og voksne til en weekend med lokale kvalitetsråvarer, madoplevelser, madworkshops og madkultur. Under Høstfestival - Smag på Nordsjælland kan I fylde poserne med Nordsjælland, og møde den lokale landmand og madhåndværker. I kan også smage jer gennem lækre lokale tapas, uimodståelige og nyhøstede lækkerier fra mark og hegn, eller sætte tænderne i kød fra dyr, opdrættet med kærlig omsorg.

VILD MAD Festival

Den 27. august løber Danmarks største VILD MAD-begivenhed af stablen på Amager Fælled. VILD MAD er en festival, der inviterer hele familien ud og opleve den spiselige natur. Her vil formidlere, lokale ildsjæle og kokke lære jer at samle bær, svampe og sensommerurter, samt at bruge dem i madlavning. For ungerne vil der også være smageaktiviteter, workshops, quizzer, lege mv. Tilmelding nødvendig.

Arla Food Fest 2017

Den 26.-27. august løber madfesten for børn og unge, Arla Food Fest, endnu engang af stablen i Kongens Have! Programmet opdateres stadig, men vi kan afsløre at bl.a. Gulddreng og Page Four kommer og spiller - ligesom et par YouTubere kigger forbi! Om lørdagen afholdes også det populære Madmodsløb, hvor modige børn skal smage sig igennem seks spiselige poster, hvor smagsløgene kommer på prøve (BEMÆRK: Madmodsløbet kræver seperat billet, se HER). Billet til Kongens Have koster 75 kr. pr. billet (partout 130 kr.). Se HER.

Bryggens fødselsdagBryggens Fødselsdag

Den 2. september er det Bryggens Fødselsdag! Så sæt kryds i kalenderen, fødselsdagen fejres nemlig med byfest for hele familien. Programmet er stadig under udvikling...

Københavns 850-års fødselsdag

Den 2. september er der ikke kun fødselsdagsfest på Islands Brygge - men i hele København! København fylder nemlig 850 år i 2017, hvilket skal fejres med et brag. I anledning af fødselsdagen afholder festivalen Golden Days og folkene bag Distortion en kæmpe byfest, hvor alle københavnere er inviteret. Til festen kan I glæde jer til skattejagter, fest, debatter og udstillinger med Kulturkvarterets institutioner Christiansborg, Nationalmuseet, Nikolaj Kunsthal og Tivoli. Djs vil spille musik i Christiansborgs ruiner, og der vil være middag ved langborde og et stort pool party i byens kanaler. Fed livemusik leveres af kendte bands, så der også kan danses. Aftenen afsluttes med fyrværkerishow fra Tivoli.

Danmark Dejligst Festival i Sydhavnen

Den 9. september kl. 14-13 kan hele familien komme til GRATIS musikfestival, når Danmark Dejligst Festival siger farvel til Mozarts Plads med masser af musik og aktiviteter for store og små. På musikscenen kan I bl.a. opleve det lokale bluesband The Blue Buzz, popgruppen Zididada, sanger Rasmus Nøhr mfl. Derudover vil der være loppemarked, boder fra det lokale handelsliv, grill og fællespisning på langborde og et børne- og kunstområde på Den Røde Plads.

 

Billeder: 1. Byhøst, Frederiksberg Høstfest. 2. Merry-go-rave. 3. Bryggens fødselsdag 2016 af Romeika Cortez

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.