Vi ved jo alle, at motion er sundt og godt. Men hvordan får man tid og overskud til at træne, når man har en gravid mave eller lige er blevet mor? Her guider Børn i byen dig til 5 barselsvenlige motionstilbud, der byder på alt fra gravidyoga til efterfødselstræning.

Fit Family

Fit family er et motionsmekka for børnefamilier, og dem som venter barn eller ønsker at blive gravide! Der er masser af gode hold lige fra fertilitetsforløb, graviditetstræning, og efterfødselstræning til træning for hele familien. De tilbyder bl.a. særlig træning for dig, der har været gravid og vil i form igen, hvor der er plads til at tage den lille ny med. Der er også hold for de små, som kan udfolde sig motorisk og endda gå til børneyoga, når de er lidt større. Så uanset hvor store eller små jeres familiemedlemmer er, har Fit Family garanteret et hold som passer til jer! Børn i byens klubmedlemmer får 15% rabat på alt træning.

Aarhus Crossfit

Har du en crossfitter gemt i maven, er Aarhus Crossfit helt sikkert noget for dig! Hver torsdag kl 13 kan du tage på MAMA holdet som er for gravide og nybagte mødre. Her er der plads til alle niveauer, og du kan selvfølgelig have baby med på træningsområdet. Om søndagen kan du tage til ”Work Out of the Day” klokken 10, hvor der er mulighed for at få passet dit barn. Så nu er der er ingen undskyldning for ikke at komme ned og træne! Børn i byen klubmedlemmer får rabat på medlemskab og 10-turskort. 

Superfit Mor

Superfit Mor er et online tilbud, som tilbyder masser af online træning, bl.a. for dig der er gravid eller skal i form efter fødslen. Du kan træne, når du har tid, og i dit eget tempo ved at sætte træningsvideoen på, og gå i gang i stuen. Du kan bl.a. følge programmet; Super Fit Gravid, Super Fit Bækkenbund - både til før og efter fødsel, og Flad Mave Online der er et hit for de fleste. Bliv en Superfit Mor uden at skulle ned i træningscentret. Børn i byens klubmedlemmer får 15% rabat på nævnte programmer. 

Yogavivo.dk

På dette danske site finder du en 21-dages udfordring til dig med en travl hverdag med baby, hvor man med lidt anderledes yoga får sved på panden og udfordrer krop og sind i ca. 15 minutter om dagen. Et abonnement til mere end 120 videoer med yoga, afspænding og meditation koster 119 kroner om måneden, og du kan lige få lov at prøve det de første 14 dage gratis.

FOF Aarhus 

FOF har masser af gode tilbud til dig som er gravid eller allerede har født. Du kan både finde hold for fødselsforberedelse, efterfødselstræning samt babymassage for den lille. Tag til pilates og yogahold for gravide, eller yogahold for mor med baby, samt træning hvor du kan have den lille med. Derudover tilbyder FOF også spændende barselsforedrag, hvor du kan lære at kommunikere med din baby og meget mere.

Fotos: 1) Fit Family 2) Aarhus Crossfit 3) Superfit Mor 4) Yogavivo 5) FOF Aarhus

Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.