Er du ved at vokse ud af dit tøj med din gravide mave? Så kig med her, vi guider dig nemlig til lækre butikker og webshops, hvor du kan shoppe ventetøj.

1. Milker.dkGravid

Hos onlineshoppen milker.dk finder du godt basistøj, hvor der er ekstra plads til maven. Her er også et pænt udvalg af ammevenlige kjoler, toppe og bluser. Priserne er i den lave ende – bestemt et sted, der er værd at klikke forbi!

 

2. Strut

Strut

Hos Strutshop.dk finder du alt i ventetøj – lige fra undertøj, bukser, overdele og kjoler – så din mave kan blive pakket fint ind samtidig med, at du bibeholder din egen stil. Her er også lækkert ammevenligt tøj, til når baby er kommet ud. Du finder Strut som fysisk butik på Fælledvej 13 på Nørrebro - men kan selvfølgelig altid shoppe på hjemmesiden. Børn i Byen klubmedlemmer får 10% rabat på alle ikke nedsatte varer hos STRUT.

Purløg og Persille

3. Purløg & Persille

Er det på Amager, du går og venter på, at den lille purk skal komme til verden, så må du ikke misse Purløg & Persille på Islands Brygge, der har et bredt udvalg af ventetøj, babytøj og sågar en smule tøj til faderen også. Medlemmer af Børn i byen klubben 20 % rabat alle ikke nedsatte varer hos Purløg & Persille ved køb over 200 kr.

Kjole

4. YouandYou.dk

Hos den luksuriøse webshop YouandYou.dk er hjælpen nær, hvis du skal til fest og mangler en fin kjole, du føler dig elegant og lækker i med din store, gravide mave. Her er tænkt over detaljerne – tøjet er ammevenligt og i en rigtig god kvalitet  - designet er superfint. Her er også mange hverdagslækre outfits.

5. Zalando.dk

Zalando

Vokser maven og savner du præsentabelt, lækkert og behageligt tøj? Heldigvis har de store spillere på markedet, såsom Zalando, fået øjnene op for ventetøj. Her kan du finde en speciel kategori som henvender sig særligt til gravide, og som er spækket med alt i ventetøj. Perfekt med et stort, bredt udvalg.

6. La/MøfLa/Møf

Leder du efter behageligt ventetøj, hvor der er god plads til maven, så er La/møf på Frederiksberg et besøg værd. Udvalget er begrænset, men kvaliteten er høj, og tøjet er lækkert. Butikken er især kendt for de behagelige ballonbukser, de forhandler.

7. enula9

enula9

Er du på udkig efter en butik, der virkelig forkæler ventende mødre, så er enula 9 på Østerbro et besøg værd. Den kvalitetsbevidste og modeorienterede kommende mor finder det rigtige ventetøj her, og butikken forhandler flere forskellige mærker.

8. Gravide maver

Gravide maver

I butikken Gravide Maver i Valby finder du både ventetøj og behageligt ammetøj. Der forhandles flere kendte mærker i butikken, og udvalget er stort. Du kan også shoppe online på deres hjemmeside, hvor de får nye varer hver uge, så der altid er noget nyt og spændende at kigge på.

9. Mamalicious.dk

mamalicious

Mamalicious.dk sælger alsidigt graviditetstøj. Prisen er fair og tøjet moderigtigt.. Her er alt fra overtøj og bluser til kjoler og bukser.  

 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.