Biografernes børneprogram byder i det tidlige forår på klassikere som Far til fire, Lego Batman, Smølferne og en ny udgave af den legendariske Skønheden og udyret. Men biografmørket byder også på film som oscar-nominerede Mit liv som Squash om en flok børn, der mødes på et børnehjem efter en hård barndom, animeret komedie med en babyyuppie og filmatisering af klassikeren om dyrene i Hakkebakkeskoven.

Far til fire - på toppen

I Far til fire - på toppen går turen til Norge. Far lider nemlig af højdeskræk, og han har lige fået arbejde på 27. etage. Måske kan en tur til de norske fjelde kurere ham, så familien ikke behøver flytte fra hus og hjem? Far til fire - på toppen er den 18. film om den populære familie, og nu finder man Martin Brygmann i rollen som Far.
Premiere 9. februar

Lego Batman Filmen

I animationsfilmen LEGO Batman Filmen skal superhelten Bruce Wayne ikke kun håndtere de kriminelle i Gotham, men har også ansvaret for at opdrage drengen, han har adopteret.
Premiere 9. februar

Mit liv som Squash

Animationsfilmen Mit liv som Squash handler om en dreng, der kommer på børnehjem. Drengen lærer hurtigt de andre børn at kende, der hver især har haft en hård opvækst, og han bliver fascineret af den seje pige Camilla. Mit liv som Squash har modtaget en Oscar-nominering for bedste animationsfilm.
Premiere 9. februar

 

Skønheden og udyret

Filmen Skønheden og Udyret er en live action-filmatisering af den klassiske tegnefilm Skønheden og Udyret, hvor skønheden hjælper den forbandede prins med at bryde forbandelsen.
Premiere 16. marts 

Smølferne - den hemmelige landsby

Smølferne – Den hemmelige landsby er en fortsættelse til Smølferne 2 og er i 100% animation. Her tvinges Smølfine og hendes brødre tvinges på en eventyrlig tur gennem den uvejsomme Fortryllede Skov og undervejs på løftes sløret for en række af de mysterier, der har omgivet de små blå væsener, siden vi mødte dem første gang: Findes der smølfer i andre farver end blå? Er deres svampehuse økologiske? Og – ikke mindst – hvorfor er der 99 drenge og kun én pige?
Premiere 30. marts

Dyrene i Hakkebakkeskoven

Animationsfilmen Dyrene i Hakkebakkeskoven er baseret på børnebogsklassikeren skrevet af Thorbjørn Egner. I skoven bor en musikalsk klatremus sammen med alle sine dyrevenner. Men skumle rovdyr venter i skyggerne, og derfor bliver de nødt til at indføre regler, så de alle kan leve sammen uden fare.
Premiere 6. april

The boss baby

I den animerede komedie The Boss Baby ankommer den syvårige Tims lillebror i taxa og med jakkesæt på. Den speedsnakkende baby tager forældrenes opmærksomhed, og da Tim begynder at undersøge hvor babyen kommer fra, opdager han en lusket plan, der truer med at ødelægge kærlighedsbalancen i verden.
Premiere 6. april 

MinimaxX: Cowboys, får og små mus

MinimaxX er for de yngste biografgængere og deres familier. Hver dag kl. 10 kan du i CinemaxX på Fisketorvet se MinimaxX-filmklassikere til kun 45 kroner.
Februar: Cowboy, Indianer og Hest
Marts: F for Får - Filmen
April: Ernest & Celestine

Tip: Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge.