Julen er over os, og det betyder at der er masser af julede aktiviteter og oplevelser i Aarhus for børn og forældre. Børn i Byen giver dig her 10 bud på juleoplevelser for hele familien.


1. Jul på Gammel Estrup Herregård.

2. - 23. december
På Gammel Estrup kan du i hele december tage hele familien med til ægte herregårdsjul, og deltage i masser af sjove aktiviteter. I kan bl.a. opleve særudstillingen "Jul for herskab og tjenestefolk anno 1918". Derudover kan I smage julebag i køkkenet, lave julekort og se hvordan en skovarbejderfamilie holdt jul i 1930. 1. weekend i december er der klejnekogeri, hvor i kan købe herregårdsklejner, og 2., 3. og 4. wekend er der bageværksted, hvor børn kan være med til at bage julesmåkager. I Riddersalen kan i samtidig høre med, når det lokale kor synge julen ind, og være med til at danse om det store juletræ.

2. Jul på Skovmøllen, Moesgaard

2. - 23. december
Traditionen tro byder Skovmøllen ved Moesgård i samarbejde med Moesgård Museum indenfor til Jul på Skovmøllen. I år foregår det på den gamle vandmølle, hvor der på første sal er pyntet op og stillet frem til en eftermiddag i kreativitetens navn. I kan klippe julehjerter, lave musetrapper eller kræmmerhuse mm. I julestuen kan i nyde hjemmelavet gløgg, æbleskiver eller varmkakao. Der er åbent hver lørdag og søndag i december, fra kl. 13-17.


3. Din og min jul i Den Gamle By  

18. november - 30. december
Der er masser af forskellige julede aktiviteter i den gamle by hele december måned. Oplev hvordan man har fejret jul i Danmark de sidste 400 år i de julepyntede historiske huse. Besøg nisserne i Jul'umhej-huset, hvor du kan gå på opdagelse og finde den hemmelige skov, hvor elgen bor. Du kan også kigge ind i børnenes værelse, hvor man kan lege og høre historier i hyggehulen. I Møntmestergården kan du møde de gamle nisseer og spise risengrød, og i julebutikken og markedsboderne kan der købes julepynt, legetøj og andre fine julegaver. Gratis entré for børn.

4. Adventsværksted på naturhistorisk museum

1. - 24. december
Hvis du og dine børn er glade for at være kreative, skulle I besøge julemandens adventsværksted på Naturhistorisk Museum. Her kan man lave juledekorationer og julepynt af forskellige naturmaterialer som gran- og fyrrekogler, småpinde, skaller, sneglehuse, tørret tang og meget mere, og man kan tage julepynten med hjem bagefter. Det foregår de første tre adventssøndage kl. 11-14, og koster entré til museet. Udover dette kan I hver dag i december være med når der åbnes en låge i den naturhistoriske julekalender. Bag hver låge gemmer der sig en nissegenstand, som museets nisseekspert bruger til at fortælle om virkelighedens nisser og deres liv. Nissekalenderen henvender sig primært til de 4-6-årige. 


5. Jul i Storcenter Nord 

1. - 31. december
I Storcenter Nord kan du tage et flot billede af ungerne til årets julekort i centerets magiske julelandskab. Der er pyntet godt og grundigt op til jul, så tag børnene med og se de mange mekaniske nisser og dyr i det fine landskab. Hold øje med julemanden som kommer forbi i foyeren i hverdage kl. 11 og 16, og i weekenden kl. 11, 14 og 17. Lørdag d. 10 december inviterer centret i samarbejde med Ungdommens Røde Kors til juleklip og hygge. Det finder sted fra 10-13 ved indagen til legelandet i kælderetagen. 

6. Skøjtebanen foran Musikhuset

1. - 31. december
Igen i år vil der være en udendørs skøjtebane foran Musikhuset. Det er ganske gratis at boltre sig på banen, så tag hele familien med og få røde kinder og rørt kroppen i det flotte vintervejr. Hvis man ikke selv har skøjter kan de lejes for 45 kr. Skøjtebanen har åben alle ugens dage. 


7. Luciaoptog på Aros 

13. december
Nyd det dejlige syn, når Danmarks smukkeste luciaoptog bærer lyset frem på kunstmuseet Aros, onsdag d. 13. december fra 17.30 til 18. Optoget starter traditionen tro i Art Caféen på niveau 4, og bevæger sig  opad til niveau 8 og videre hele vejen op til Olafur Eliassons regnbuepanorama, hvor de smukt lyser op i alle regnbuens farver når de bevæger sig rundt i regnbuen. Er dit barn mellem 8 og 15 år, og kan han eller hun lide at synge, så har de også mulighed for at være med i Luciaoptoget. Det koster 30 kr. at være med, og man kan tilmelde sig på Aros' hjemmeside

8. Jul i Tivoli Friheden

11. november - 30. december
Tivoli Friheden inviterer igen i år indenfor til et magisk juleland med et hav af smukke julelys, der lyser parken op i den mørke tid. Forlystelsen Sky Tower bliver i december forvandlet til Danmarks måske største juletræ på 65 meters højde, og det bliver pakket ind i intet mindre end 2,1 km lyskæder. Se det søde nisselandskab med drillenisser og alfer, nyd julelækkerier og mad fra Kødbyens Mad og Marked, og tag på kanetur rundt i parken hen til julemandens hus. Her kan de små møde Julemanden, fortælle ham deres ønsker, og få taget et billede. Indgang koster 120 kr., og er gratis for alle under 90 cm. 


9. Jul i Væksthusene 

25. november - 20. december
Er du og dine børn glade for planter, eller har I bare brug for et afbræk fra juletravlheden, så er væksthusene i Botanisk have en oplagt idé. I hele december kan I løse juleopgaver med Spire Ib, og gå på opdagelse blandt Væksthusenes mange planter efter de ingredienser, man skal bruge til verdens bedste risalamande. Find bl.a. mandeltræet i Middelhavshuset, og ris og vanilje i det fugtige og varme Tropehus. I caféen kan I nyde risalamande eller julekage, fyldt med julens krydderier. I julemåneden tilbyder Væksthusene også særlige julerundvisninger, hvor man kan høre nogle af de gode historier, der knytter sig til julens planter. Der er gratis adgang for alle i Væksthusene, og rundvisninger koster 40 kr. pr. person. 

10. God Jul, Cirkeline

16. december
Tag ungerne med i Musikhuset og se juleeventyret om Cirkeline og musene Frederik og Ingolf. Der skal pakkes gaver ind og findes et juletræ i skoven, hvor Cirkeline og vennerne bl.a. møder en skurkagtig kat og en mus med rød snude. Genoplev den gode musik og de sjove karakterer man kender fra tegnefilmene. Forestillingen er for børn fra 3 år og op. Stykket spiller d. 16. december.kl. 11 og kl. 14.

 

Fotos: 1) Gammel Estrup Herregårdsmuseum 2) Den Gamle By 3) Naturhistorisk Muesum 4) Aarhus Kommunes Idrætscentre 5) Tivoli Friheden 6) Musikhuset

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.