Vær med til at skabe tætte bånd mellem dine børn og deres bedsteforældre. Samvær på tværs af generationerne er guld værd og skaber stor glæde hos alle parter. Her stiller Børn i byen skarpt på fællesskabet mellem de yngste og de ældste i familien.
Livskvalitet og lykkefølelse
Det kan godt være, du synes din svigermor blander sig lidt rigeligt, eller at du tænker din egen far er et snakkehoved. Men prøv at vende det til noget positivt og værdsæt deres tilstedeværelse, for de kan faktisk være en kilde til stor glæde og fornøjelse for dine børn. Prioriter samværet med dem og gør plads til tid, hvor de ældre og yngre kan drage nytte af hinanden – for der er ingen tvivl om, at der er stor værdi i fællesskabet.
”Vi ved fra vores undersøgelser, at familien er det absolut vigtigste for ældres lykkefølelse og, at der er en stor social energireserve i ældre mennesker i det hele taget. (red.) Bedsteforældre kan være med til at give børnebørnene den tid og fortrolighed, som de sjældent kan få nok af. De kan være deres børnebørns ”snakkemakker” og samtidig være loyale over for begge forældre”, udtaler Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældre Sagen til Børn i byen.
Margrethe Kähler slår samtidig fast, at:
”Bedsteforældrene selv får livskvalitet, identitet og følelse af at gøre nytte tilbage. Børn og unge giver ny inspiration, fordi de ser forfriskende anderledes på mange ting. De har forventninger, som er med til at holde kroppen og hjernen i gang. De giver energi og livsglæde simpelthen”.
Skab oplevelser sammen
Men hvordan får man skabt et fællesskab mellem bedsteforældre og børnebørn, hvis man ikke lige er den type familie, der ses hele tiden? Eller hvordan styrker man båndet, hvis det allerede er der?
Børn i byen har her samlet syv oplevelser, der er fine for bedsteforældre og børnebørn at dele. Vi har lagt vægt på steder, der kombinerer ro, underholdning og anledning til historisk perspektiv gennem snakke og gensidig nysgerrighed:
1. Arbejdermuseet
Rejs tilbage i tiden sammen og oplev arbejderbørns liv og vilkår op gennem 1900-tallet. Her kan børnene bl.a. lege i en by anno 1932 og måske kan farmor genkende noget fra sin egen eller barnets oldeforældres barndom?
2. Botanisk Have
Zoom ind på botanik og planter i den smukke have, der er fuld af hyggelige stier, smukke blomsterbede og rislende vandfald. Her er ro og tid til fordybelse og væksthusene er gode til et hvil.
3. Konditori
Besøg et gammeldags konditori sammen, fx La Glace, hvor Bedste kan introducere barnebarnet til gode, gamle favoritter i stemningsfulde omgivelser.
Bliv inspireret til gode steder her: De 5 konditorier.
4. Teater-tur
Tag en tur i teatret, hvor det er hyggeligt at sidde sammen i mørket, og bedsteforældrene kan glædes over børnenes begejstring og tilråb fra tilskuerrækkerne. Find vej til byens teatre her.
LÆS OGSÅ: De 5 historiske steder
5. Cirkusmuseet
Cirkus har til alle tider begejstret både unge og gamle. Her kan generationerne få et blik bag om cirkusverdenen og måske selv prøve kræfter med artisteriet sammen.
6. Kanalrundfart
Hop på en båd og nyd byen fra vandet. En fin og rolig oplevelse, der gør både børn og bedste klogere på byen. Tjek fx guiden De 5 bådture.
Få bedsteforældrene til at tage junior med til barndommens gade. Det vil med garanti vække minder og fortællelyst – højst sandsynligt opfordret af nysgerrige spørgsmål fra den yngre generation.
Fotos: Caroline Meldgaard
Skriv anmeldelse
Vi har netop fået et gavekort til at komme ud at opleve Danmark/København: https://sendentanke.dk/oplev-koebenhavn/ - her tror jeg dog vi vælger et kajaktur i København istedet for Kanalrundfart. Så kan vi selv bestemme hvor vi skal tage hen :)
Jeg husker stort set ikke ture til andet zoo, museer osv med mine bedsteforældre. Det var også hyggeligt, men ikke den 10. gang.
Nu ved jeg godt at det her er i den dyrere ende, men måske man kunne spare et par gange i zoologiske have og så skrabe penge sammen til sådan en tur i en ballon https://duglemmerdetaldrig.dk/oplev/ballonflyvning/ - det ville jeg godt nok ønske at jeg var kommet med op i som barn.
Vi så de gjorde det i Pippi Langstrømpe og de andre film, og jeg kan huske at vi ønskede at vi også kunne prøve at flyve i en ballon på et tidspunkt, i stedet for de evige ture til museer.
Min mor tager børnene med til skoven, Zoologisk have eller Tivoli.
Vores unger har altid været glad for, at komme til Zoologiske have og Den blå planet. :)
Vores bedsteforældre tager tit børnene til en gåtur i skoven
Min mor passer ofte vores søn og hun er faktisk god til, at finde gode aktiviteter til ham. De oplever Tivoli, Bakken, Zoologisk have, Svømmehallen og mange andre steder
Når de er hos deres mormor, kommer de til tivoli hvis de har åbent, ellers til Zoo og svømmehallen. :)
Bakken og zoologiske have er et hit hos os
Mine børn laver mange spændende ting med deres bedsteforældre.De går i biografen, i teatret, og spiller sammen. Igår samlede mine forældre børnebørnene til hygge og overnatning. De spiste sammen, spillede banko og holddt børneparty.
Måske tæller det ikke som en anmeldelse, når det ikke er en forlystelsesting. Men så anmelder jeg konceptet samvær.
Det bedste mine drenge ved er ikke de vilde avancerede ture, men at blive sat i hårdt arbejde i kolonihaven og føle de er med til at gøre noget dér. Uanset om de så rigtigt gør noget: planter træ, sår til... - eller om det bare er noget med at flytte jord fra en bunke til en anden og så tilbage igen. Det er et kæmpe hit! -Og så er der nærvær i samværet.
Vores børn bygger lego, læser bøger, bager trylledej, tager ud og ride, på legepladser, bager, laver mad, spiller bold, har hemmeligheder og mange flere ting med deres bedsteforældre.
Drengene er til fodbold med morfar - de ser det lokale 2.div hild og får en pølse i pausen og de har en fest :-)
Mine unger har så mange gode oplevelser med deres bedsteforældre - og jeg kan kun glædes over det stærke bånd, det giver dem, samt alle de minder ungerne får med sig gennem livet. <3
Det kommer de helt sikkert også til med lillesøster i maven, der melder sin ankomst til sommer.
Mine 3 børn elsker at være sammen med sine mormor, morfar og farfar. Sammen med dem er der masser af tid til kortspil, snak og det nærvær som jeg ik altid får givet dem i hverdagen
Min datter på 5 år bager kager sammen med farmor og bygger hule sammen med farfar. Det kan de hygge sig med i flere timer
Min søn elsker at fodre ænder eller tage en tur på stranden og grave store huller sammen med sin mormor
Tip:
Begge mine døtre har svømmet eller svømmer med morfar i swimmix. Det har givet dem en fælles historie og knyttet dem sammen.
Camilla T. Fiksak
Min pige på 8 år har en gang om ugen gået på biblioteket med morfar nu er lillesøster også kommet med. Her læser de, leger og spille en super aktivitet.
Med mormor er svømmehal altid et hit.
Zoo er altid sjovt for store og små. Brætspil er også et hit når det regner.
Mine børn var med til at skifte bildæk sammen med deres seje bedstemor og det var lykken. Det kunne deres egen mor nemlig ikke vise dem hi hi.
Jeg tror også at de er de eneste børn i miles omkreds der har oplevet det sammen med deres gamle bedstemor :)
Et tip til bedsteforældre er at spille spil med børnene! De elsker det, og der er god mulighed for at tale om alt muligt. Efter det en lille is måske..
Når vores børn er hos bedsteforældrene går de ture i skoven, laver bål i haven og hygger med deres hunde. Alt sammen i en langsommere tempo en her i storbyen og vores liv, så det vigtigste for ungerne er egentlig bare at de er der for dem... Og ofte er det de mindste ting der gir størst glæde - som at feje blade sammen eller hente brænde.
Jeg er farmor og de bedste dage er i Zoo og hygge, og have tid til at det kører på barnebarnets ønsker Og ellers er dagene hjemme hos mig også dejlige når der er massere tid til højtlæsning,tegne,farve,bage og bare gå tur og snakke om det man ser på vejen
drengenes bedsteforældre har ikke længere fysik til ture osv. Men de spiller alskens bræt spil sammen. Bedstefar tager dem gerne med i værkstedet. Altid sejt, bedstemor forkæler med pandekager, altid godt.
Bedsteforældrene her i familien er super gode til at lave nærværende ting hvor det ikke handler om at opleve noget andre har kreeret, men det er en tur i skoven hvor de sammen finder på eventyrhistorier om feer og trolde som vi forældre hører om når vi henter, eller laver marmelade sammen, eller besøger den lokale rideskole for at se hvordan hestene bliver plejet. Det er på børnenes præsmisser og giver noget helt andet ro end oplevelser som vi selv giver dem som ture i bio osv.
At bruge det man har omkring sig giver jo også en anden kreativitet ;0)
Frilandsmusset med madpakker en forårsdag. Det er et stort hit hver gang. En frokost på café Sonja kombineret med en tur på Skydebanen legeplads er heller ikke dårlig. Vi er heldige at have bedsteforældre, der finder på mange hyggelige udflugter med børnene, det er bare dejligt!
Vores bedsteforældre tager tit børnene ned til det gamle gadekær (de bor i Ganløse) og fodrer ænder. Det er bare altid noget særligt.
At besøge mormor er for mine børn egentlig udflugt nok. Så går de på legepladsen med hunden og ser en film eller leger med det spændende mormor legetøj. En strandtur om sommeren er dog også et hit. Især fordi der tit falder en is af...
Mine 3 piger var i februar med deres Farmor og Farfar på Flynderupgaardmuseet i Espergærde, det er altid en sand fornøjelse at besøge, der er aktiviteter for alle aldre, heste, køer, grise, ænder, høns og får, traktorkørsel og årstidsbestemte aktiviteter, denne gang lavede pigerne deres egne fastelavnsris, i ro får man udleveret ris og en pose slik og så er der bunkevis af materialer, så er det bare at gå igang.. Det er frivillige der arbejder der og de er bare så søde til at hjælpe, der kan købes hjemmelavet kakao og fastelavnsboller for MEGET billige penge, efterfølgende gik de op og fik et godt dansk måltid mad i spisestuen..
Det er altid en oplevelse at komme der, i ferier og helligdage er der altid fine arrangementer og så til den nette sum af 20kr og børn gratis - tror endda 10kr for pensionister
De hygger hjemme hos bedsteforældrene. Laver fx.hjemmelavet pasta og bager.
De cykler mm. ude på Amager strand. Og så er der indimellem svømmehalsture.
Vores unger har været super heldige at være hyggelige cykelture på Amager, på tur i Zoo, Bakken osv. Sammen deres bedsteforældre, men den tur de husker bedst var da de var i Brøndby Skov og samle blade mm. som de tog hjem og lavede krea ting af :)
Ungerne nyder i virkeligheden mest, når de bare er hjemme hos bedsteforældrene og der er tid til at spille spil, lege sammen i haven og blive forkælet med en masse is!
Vi er så heldige at have 3 sæt bedste forældre til vores dejlige piger, og til sammen giver de vores børn det bedste fra 3 forskellige verdener. Spørgsmålet er ikke så meget hvad de laver med børnene, men hvordan de laver det. Nærvær, kærlighed og omsorg er nøgleordenen. Hos den ene bedste er det naturen der kalder med f.eks. at fodre høns, hos den anden er det bylivet med sjove børnemuseum, og hos den tredie er det højtlæsning og hjemlig hygge. <3